Bådagent Danmark klar til en snak på Copenhagen Boat Show - no cure, no pay
Bådagent Danmark er udsprunget af Båtagent Sverige AB, der har eksisteret siden 2005 og dermed har formidlet både i mere end 15 år. Nu kan man i Ishøj fra den 3. september møde Båtagent Danmark, der består af tre mæglere, som dækker henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland.
Bådagent Danmark, der består af i alt tre mæglere, vil være til stede i Ishøj under september måneds bådmesse, hvor de er klar til at rådgive såvel sælgere som købere. Teamet dækker henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland og består af Michael Staufeldt, øst, Erik Møller-Madsen, Fyn samt Lars Legarth i vest.
Den danske virksomhed er udsprunget af Båtagent Sverige AB, der har eksisteret siden 2005 og dermed har formidlet kvalitetsbåde i mere end 15 år. Det er til dato blevet til 1.436 både siden starten, og alene i 2020 blev der formidlet 232 både.
I Båtagent Sverige AB, der består af i alt fjorten mæglere og to mæglerassistenter, har hver enkelt mægler ansvaret for sit respektive geografiske område.
- Vores fokus er på brugte kvalitetsbåde af anerkendte bådværfter i prislejet fra 350.000 danske kroner og opefter, og vi formidler såvel sejlbåde som motorbåde, forklarer virksomheden.
Sælger har adgang til sin båd i salgsperioden
For såvel den danske som svenske mæglergruppe er det afgørende, at den nuværende bådejer under hele perioden for salget af båden har mulighed for fortsat at kaste fortøjningerne:
- Sælgeren har adgang til sin båd under hele salgsperioden. Alle vore salgsemner bliver eksponeret på såvel danske som udenlandske hjemmesider. Vi sælger vore kunders både gennem en effektiv og målrettet indsats og lægger vægt på et højt serviceniveau, hvor vi adskiller os fra markedet ved blandt andet at være særligt internationalt fokuserede gennem målrettet annoncering, effektiv mediedækning, og vi foretager så vidt muligt selv alle fremvisninger af bådene, fortæller Båtagent Danmark til Minbaad.dk.
Om Bådagent:
Bådagent / Båtagent består af 14 mæglere fordelt på Sverige, Danmark, Finland, Baltikum, Kroatien og Portugal. Alle mæglere har flere års international erfaring indenfor salg, marketing og kundepleje, ligesom de har en solid maritim og branchemæssig baggrund.
Bådagent tilbyder:
- Fokuseret markedsføring
- Ingen tidsmæssig binding
- Lav formidlingsprovision (no cure, no pay)
Bådagent Danmark er medlem af brancheorganisationen Danboat, der er en del af Skib & Båd under Dansk Industri, ligesom Båtagent i Sverige er medlem af SweBoat.
Du kan møde mægleren på Copenhagen Boat Show på stand 28 den 3.-5. september samt læse mere her: Bådagent Danmark