Gå til hoved-indhold
Tur
Theodor på 12 år og Elise på ni år stortrivedes. Privatfotos
Tur
Tur
Sarah Juel Paulsen og Martin Wiig Nielsen ses her med børn.
Tur

Skovshoved-familie over Atlanten og tilbage i Jeanneau 53: Vi kender hinanden så godt nu

Familie på fire sejlede ned gennem Europa, over Atlanten og retur i Jeanneau 53. De har lært hinanden at kende på en ny måde og håber at kunne holde nærværet i live, når Sarah Juel Paulsen og Martin Wiig Nielsen og børn snart fortøjer i Skovshoved Havn og vender hjem til hverdagen.

Af Mette Brudvig, freelancejournalist |

Sarah Juel Paulsen og Martin Wiig Nielsen levede et godt, men travlt familieliv nord for København, inden de drog på et 13 måneder langt eventyr til søs. Theodor på 12 år og Elise på ni år trivedes, og begge forældre var glade for deres jobs, selvom Martins var tidskrævende og ofte indebar megen rejseaktivitet.

Det var dengang, familienærvær var noget, der foregik i weekenden, og vinden bare var et vejrfænomen. Men nu – et år senere – er livet et helt andet. Vindens temperament er afgørende for, om det bliver en god sejldag, og familienærværet er konstant.

”Vi har i det hele taget lært hinanden rigtig godt at kende alle fire efter at have været så intenst sammen i så lang tid. Den ene dag på båden brugte vi tre timer på at diskutere, hvorvidt Elise skal have øreringe eller ej. Derhjemme var beslutningen nok bare blevet taget, for der er så meget andet, vi skal tage stilling til”, siger Sarah. Hun tror ikke, at de som forældre havde fået så detaljeret et kendskab til deres børn, hvis ikke de var taget på rejsen.

Også Martin nyder den nye måde at være familie på.

”Før vi tog afsted, var jeg ofte først hjemme kl. 19, så jeg var ikke meget sammen med børnene i hverdagen. På turen har vi brugt så meget tid sammen, at de nu kan finde på at sige: ”Du gør altid sådan og sådan, far”. De kender mig rigtig godt nu. Vi kender de små særheder ved hinanden, som man gør med gamle venner”, fortæller han.

Kan vi få tiden til at gå?

Inden familien drog afsted, tænkte de meget over, om de skulle have nogle projekter i gang i løbet af turen – for nu ikke at komme til at kede sig. De besluttede dog, at nærvær skulle være det primære, og at det måske ville være helt sundt at kede sig lidt. Kun et enkelt lille projekt kom med på tur.

”Vi blev spurgt, om vi havde lyst til at teste den nye elektroniske logbog ”Sailserver” på langfart”, fortæller Martin.

”Da vi sagde ja til det, var det under forudsætning af, at det ikke ville være bøvlet at installere, for på det tidspunkt havde vi brugt virkelig lang tid på installation af f.eks. satellitkommunikation og watermaker. Men installationen af både hardware og software var super simpel, og vi har haft megen glæde af logbogen undervejs. I første omgang gav den mulighed for, at vi kunne lade familie og venner følge med i, hvor vi er. Og det har de gjort i stor stil – f.eks. gik der for en ven helt sport i at se, om han kunne finde os på havnenes kameraer ned gennem Europa”, siger Martin.

”Undervejs har vi suppleret den automatiske logbog, som jo logger alle data fra bådens instrumenter, med egne observationer”, fortæller Sarah.

”På den måde kan vi nu altid mindes præcis, hvor vi første gang så delfiner eller havskildpadder, hvor vi badede på 5.000 meter dybt vand på vej over Atlanten, hvor vi første gang skimtede land og 100 andre dejlige minder”, fortæller hun og fortsætter:

”Loggens mere hardcore data om fart, vejr og vind er det ærlig talt nok mest mig, som har hygget mig med”, siger Martin. ”Langturssejlads for os handler i langt højere grad om komfort og om at føle sig tryg i løbet af sejladsen end at have fuld fart på. Og her kan vi tydeligt se på loggen, at vores grænser har rykket sig i løbet af turen. Alle er blevet lidt mere modige”, fortæller han.

I løbet af det år, de har været afsted, har de ligget for anker omkring halvdelen af tiden. Her har Sailserver vist sig at være en værdifuld ankervagt.

“I modsætning til alarmen på bådens egne instrumenter og de apps, vi har til telefonerne, virker Sailservers ankervagt nemlig også, når man forlader båden. Og det har i høj grad gjort os mere trygge ved at forlade Marthelsa og tage på udflugter på land”, forklarer familien.

God hjælp at hente

”Når vi har været interesseret i at teste Sailserver, er det i høj grad ud fra et ønske om at give lidt tilbage til det sejlsamfund, som har givet os så meget”, fortæller Martin.

Det er krævende at planlægge en langturssejlads, men familien oplevede, at der var rigtig god hjælp at hente:

 ”Vi er medlemmer af Foreningen til Langtursejladsens Fremme, FTLF, og havde stor glæde af de mange gode kurser, foreningen tilbyder, og vi fik utrolig mange gode råd fra erfarne sejlere inden afgang. Det er virkelig en forening drevet af entusiaster, som gerne vil hjælpe andre til at få en lige så god oplevelse med at sejle ud, som de selv har haft," forklarer Sarah.

"To af de helt lavpraktiske råd, vi fik der, handlede om flydedragter og søsyge. Flydedragter blev anbefalet som et supplement til sejlertøjet, og både på turen ned gennem Europa og på vejen tilbage over Atlanten var nattevagterne ofte virkelig kolde, så her var flydedragterne suverænt bedst til at holde os varme. Med hensyn til søsyge blev vi anbefalet at bruge et halvt søsygeplaster af gangen. Så får man stadig den gode effekt, men slipper for bivirkningerne. Det har virket for os på alle lange stræk. Elise, som ikke er fyldt 10 år, måtte dog ikke få plastrene på, men her fandt vi søsygetyggegummi i Tyskland og søsygeslikkepinde i Portugal”, fortæller Sarah. 

Familien valgte at sejle som en del af Atlantic Rally for Cruisers, ARC, fra Gran Canaria til Skt. Lucia i Caribien. Det gav mulighed for en masse sparring med erfarne sejlere, og ARC’en stiller høje krav til både bådens og besætningens sikkerhedsudstyr.

“Før og efter Atlanterhavskrydset var der mange sociale og praktiske arrangementer, og undervejs modtog vi dagligt vejrudsigter. Det var alt sammen noget, der var med til, at vi følte os mere sikre. På turen hjem valgte vi at alliere os med en professionel weather router, og det var alle pengene værd. Han hjalp både med at finde det bedst mulige afgangstidspunkt og med at guide os sikkert gennem det ustadige vejr, vi mødte. Den måde, han hele tiden tænkte frem og fik positioneret os i forhold til vejr og vind, har vi lært meget af”, mener Martin.  

Nu er familien godt på vej hjemover. Atlanterhavet er blevet krydset endnu engang, og selvom eventyret ikke er slut endnu, går der mange tanker hjem. Sarah og Martin tænker meget over, hvilket liv der venter dem derhjemme, og hvordan den ro og det nærvær, familien har oplevet sammen, kan bevares.

“Det er rigtig rigtig svært. For vi er jo rigtig glade for det, vi arbejder med, men det er svært at forestille sig, at vi skal være så lidt sammen igen. Så der er ingen tvivl om, at vi vil forsøge at finde løsninger, der gør, at vi kan få tid sammen alle fire”, siger Martin.

Selvom familien har set utrolig mange spændende og smukke steder i løbet af turen, er de overbeviste om, at det bestemt ikke bliver kedeligt at komme hjem og sejle i Danmark og Skandinavien igen:

“Når vi sammen med børnene har lavet top fem-lister over de steder, vi har besøgt i løbet af det sidste år, har Vejrø altid været med på listen!”

Fakta om ARC (Atlantic Rally for Cruisers):

ARC er verdens største transatlantiske rally, som foregår én gang om året fra november til december måned. Rally’et har været afholdt siden 1986, og det tiltrækker ofte over 200 forskellige både med deltagere fra alle lande. Startskuddet lyder på Gran Canaria, og endemålet er Skt. Lucia i Caribien. Idéen bag rally’et var at skabe en sejladsbegivenhed for amatører, der også kunne fungere som et fællesskab for deltagerne. En anden vigtig motivation for grundlæggeren Jimmy Cornell var at øge sikkerheden og trygheden for sejlere over Atlanterhavet ved at arrangere en fælles sejlads. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader