Columbus Marine ny distributør af Lopolight-lanterner
Lopolight, en af verdens førende leverandører af LED-lanterner til alle typer fartøjer på tværs af fritids- og erhvervsmarkedet, vil sælge flere lanterner i Danmark og har derfor udnævnt Columbus Marine som distributør af Lopolight.
Lopolight producerer på fabrikken i Humlebæk verdens nok bedste LED-lanterner, og er især kendt for at rådgive og anbefale kunderne de rette navigationslys-løsninger, afhængig af forskellige bådtyper og kundernes behov.
- Den høje standard og de skrappe krav om at give kunden den bedste rådgivning kræver vi også i vores distributionsled, og derfor har vi valgt Danmarks bedste marineudstyrsdistributør, Columbus Marine, til at sælge Lopolight til fritidsbådsmarkedet i Danmark, forklarer direktør i Lopolight, Jan Møller til pressen.
Om Columbus Marine A/S:
Columbus Marine A/S er etableret i 1986 og har siden starten stræbt efter at tilbyde produkter af højeste kvalitet og repræsenterer i dag en række af de allerstærkeste sejlsportsbrands på det danske marked.
Columbus Marine A/S har domicil lige syd for Roskilde, hvor de råder over 1800 m2 lager og salgsafdeling.
Deres kunder er førende marinebutikker, bådebyggere, motorværksteder og sejlmagere i Danmark. De er kendt for at have et solidt lager og sørger altid for hurtig levering til vores forhandlere.