Grummesgaard-familie sender postkort fra Carpe Diem på Marquesas i Fransk Polynesien

Laura, June og Søren Grummesgaard skriver til minbaad.dk fra Marquesas i Stillehavet:

Vi ligger lige nu sammen med den danske båd Elma i ankerbugten ved Vaitahu, Tahuata, Marquesas.

Her i bugten holder en flok spinnerdelfiner til. De laver show for os hver morgen. Her er også virkelig store hajer, men de spiser heldigvis kun fisk, så vi kan sagtens bade og snorkle. 

I land er de lige så søde og imødekommende som vi har oplevet på Nuku Hiva. Naturen bugner af frugt og de lokale forærer os frugt fra deres haver. V

i får pomelo, mango, appelsin, banan, brødfrugter, papaya og frugten har langt mere smag og er mere saftig end hjemme i Danmark. De lokale er meget nysgerrige og prøver gerne på gebrokkent engelsk at komme i snak med os, og det virker til at de værdsætter vores enkelte polynesiske ord og vores begrænsede franske. 

Udsigt med 50 shades of green og et hav der bugner af tun
Vores udsigt er bjerge med 50 shades of green og her er vildt frodigt. Menuen på de lokale spisesteder bærer præg af, at her er masser af tun i vandet.

Vi er overvældede over deres ønske om at dele, selv de steder hvor det er tydeligt, at de ikke har ret mange penge, forærer de os frugten, og takker nej til betaling. 

Danske juletraditioner, savn og fællesskaber i Stillehavet

Vi har i dag bagt vanillekranse sammen med Benjamin på otte år fra den danske båd Elma. Vanillen vi brugte er fra en vanillefarm på Nuku Hiva som, vi besøgte for en uges tid siden, mums. 

Når vi er herude og især ved højtiderne, savner vi de nærmeste derhjemme. Vores største savn går til vores to døtre (men om corona tillader det så kommer de i januar og så holder vi jul igen).

Vi har heldigvis et vennepar ombord lige nu, så her er lidt af det, vi ellers savner langt væk fra Danmark. Men når nu vi ikke har vores venner og familie, så bliver sejlerfællesskabet “stand in”.

Vores julefrokost med tilhørende pakkeleg bliver sammen den danske båd Elma på en restaurant med en lækker lokal menu, friskpresset frugtjuice og live polynesisk ukulele musik. Den eneste julestress vi har er vores sidste minuts juleforberedelser med at finde på pakker til pakkelegen af noget vi har ombord.

Julemenuen og juleønsket der ikke gik i opfyldelse

Der er heldigvis andebryst i det lokale supermarked. Så julemenuen bliver andebryst, brune kartofler (fra dåse, vi kan ikke skaffe kartofler) hvidkålssalat med appelsiner, æbler og valnødder og desserten bliver en chokoladekage. 

Vores eneste juleønske var at DHL havde nået at få ny kompressor herud. Det går desværre ikke i opfyldelse. Vores køleskab døde for godt to måneder siden på vej til Galapagos, og i Ecuador kan man ikke skaffe noget der kører på 12v, så den er længe ventet. 

Men vi klager ikke. Vi er så heldige at vi kunne låne et af Elma. Det er simpelthen så fantastisk at være på den anden side af jorden og så have et så fantastisk fællesskab, hvor vi alle hjælper hinanden. I går fik vi tun til aftensmad, fordi Elma havde fanget en 147cm tun og havde foræret til de lokale og os.

Modtagelseskomité og ukendt fremtid

Da vi ankom til Nuku Hiva var der modtagelseskomite, der modtog os i dinghyer fra de danske både Stella, Pura Vida og Fantasea. Efterfølgende havde de og Elma lavet lækker morgenmad, som vi spiste sammen. Det var ren luksus efter knap 3100 sømil/21 døgn uden køleskab. 

De næste måneder sejler vi rundt her på Marquesasøerne og i slutningen af februar regner vi med at sætte kurs mod Tuamotu atollerne.

Den lange plan for resten af vores tre års tur er under udarbejdelse (alt er kastet op i luften, så det er en længere snak). Den fortæller vi om på et andet tidspunkt.

For nu ønsker vi en glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Laura, Søren og June