Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lærke Buhl-Hansen jubler til medal race. Hun tog en flot 7. plads til OL i RS:X. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Lærke Buhl-Hansen snuppede en flot 7. plads til OL i RS:X. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Aarhus-sejler Lærke Buhl-Hansen slutter som 7'er i RS:X ved OL i Japan

Efter en hård finale med masser af pumps slutter windsurfer 28-årige Lærke Buhl-Hansen på en 9. plads i Medal Race i 3 m/sek. Det betyder, at hun fastholder sin placering som samlet 7'er. Se brøgger-fotos af danskeren. RS:X udgår nu af OL.

Af Troels Lykke |

Lærke har sejlet stærkt hele ugen og er i øvrigt første dansker nogensinde i et RS:X Medal Race. Det er imponerende godt gået., fortæller Dansk Sejlunion på Sejlerlandsholdets facebook-side

Medal Race var i 3 m/sek. og det betød at der skulle pumpes med sejlet, hvilket ikke er Lærke Buhl-Hansens styrke. 

Sejladsen foregik i 33 grader og med en høj luftfugtighed svarer det til 38 graders varme i Enoshima.

Mindst støttede OL-sejler på landsholdet

I Medal Race tager hun en 9. plads og en 7. plads samlet, hvilket er et godkendt resultat. Selv havde danskeren gået efter et top 10-plads. Lærke Buhl-Hansen er en af de mindst støttede på OL-landsholdet og set i det lys er det et fantastisk resultat.

En kinesisk surfer vandt OL-guld i Japan foran en franskmand og brite. De tre hoppede i vandet efter sejren og krammede. Fantastiske billeder på DR2.

Lærke startede som 10-årig med at sejle Optimist-jolle i Norsminde Sejlklub og skiftede senere til Aarhus Sejlklub, og som17-årig begyndte hun at surfe. Hun deltog også i Rio ved OL i 2016 i klassen.

Overvejer ny IQ-klasse til OL 2024

Til næste OL i Frankrig om tre år er RS:X ude og afløses af IQ-foil bræt.

- Det er mega fedt at være den første dansker i medal race i RS:X, siger hun til dr2.

- Det er lidt vedmodigt at slippe grejet efter at have sejlet i RS:X efter 12 år, nu skal jeg lige hjem og lande ovenpå det, siger Lærke, der nu vil undesøge om hun vil ind i den nye foil-klasse og se om der er økonmi og motivation til det. Man skal også veje mere i den nye klasse, og der har Lærke en udfordring.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader