Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Baad og Thusgaard har været i verdenseliten i mange år, men ifølge minbaad.dks kilder så slutter deres OL-satsning i dag. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads

Ida og Marie alligevel ikke ude af OL - når medal race i 49'erFX efter amerikanere er disket

Det er næsten ikke til at bære, men det bliver et OL-exit til Ida og Marie, der simpelthen ender et enkelt sølle point efter Singapore, som sluttede 13. i sidste race mod Ida og Maries 14. plads, fortæller Ekstrabladet.dk. Men siden er amerikanere disket.

Af Troels Lykke |

Alt blev altså afgjort for de danske kvinder Ida Marie Baad og Marie Thusgaard på de sidste meter, og den danske indsats var desværre ikke nok. Nu sætter vi vores lid til Jonas Warrer og Jakob Precht i 49'eren, skriver Ekstrabladet.dk i deres live-dækning 

Men da bådene kom i land har amerikanere indkasseret en DNE-straf og dermed 22 point, der ikke kan trækkes fra.

Dermed slutter Aarhus-sejlerne som 10’er i 49er FX-feltet og når derfor med i finalen, der sejles mandag, men danskerne har ingen mulighed for at opnå en medaljeplacering.

Mandag kl. 8.30 dansk tid sejler Warrer og Precht medal race. Ifølge resultatlisten er Warrer og Precht på en 5. plads.

Ida og Marie stopper i 49erFX

Fredag havde Aarhus-duoen Ida Marie Baad og Marie Thusgaard en meget tung dag med placeringer langt nede i feltet i det lette vejr, der aldrig har været de to sejleres favoritvejr.

Som minbaad.dk kunne høre det på kilder på Tuborg Havn i går så stopper den aarhusianske OL-duo nu i 49erFX-klassen. Det er dog ikke blevet bekræftet af Baad og Thusgaard.

De nåede at få EM i hus og VM-sølv, men en OL-medalje blev det aldrig til for den ellers skrappe duo. Danmark fik OL-bronze i Rio i 2016 med Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen.

Resultater: tokyo2020.sailing.org/results-centre

Opdateret kl. 19.01 den 31.7.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader