60 fods motorbåd udbrændt på Egå Marina - se video
En brand hærgede tidligt mandag morgen på Egå Marina. Det gik ud over en 60-fods-båd, fortæller Brian Arendtsen, indsatsleder hos Østjyllands Brandvæsen, som blev kaldt ud til branden omkring klokken 4.30, skriver TV 2 Østjylland.
- Nogle af dem, der lå i havnen kunne lugte branden og tilkaldte os. Båden var overtændt, da vi ankom, siger indsatslederen til TV 2 Østjylland. (se video)
Selvom noget af skroget står tilbage, efter brandvæsenet har fået slukket branden, har Brian Arendtsen ikke store forhåbninger for bådens fremtid.
- Jeg tror, den er færdig som båd, konstaterer han.
Bortset fra den udbrændte båd, er der ikke sket skade på hverken andet materiel eller personer i forbindelse med branden.
Ifølge motorbaadsnyt.dks oplysninger startede branden i motorrummet.
Kilde. TV 2 Østjylland