Vegvisir Race Nyborg 2022 nærmer sig 200 tilmeldte både
Vegvisir Race Nyborg 2022 byder på masser af aktiviteter for både sejlere og tilskuere, når det går løs i den første weekend i september fra torsdag den 1. til lørdag den 3. september . Der tre forskellige baner for single- og doublehand.
Også i år er der tre forskellige baner, der alle indeholder Vegvisir Races karakteristiske adventure sailracing DNA.
Det vil sige tæt sejlads i store felter, udfordrende navigation, natsejlads, omstillinger fra inshore til offshore, naturoplevelser og afsluttende sociale aktiviter med koncerter, præmieoverrækkelse, middag og fest lørdag aften, skriver Vegvisir til pressen.
– Vi har jo nye baner hvert år som en del af konceptet, og jeg må sige, at alle årets baner er meget attraktive og udfordrende og giver nærmest garanti for gode sejladser med masser af eventyr, siger Morten Brandt fra Shorthand ECM, der står bag sejladsen i samarbejde med Nyborg Sejlforening og Nyborg Kommune.
Afhængig af banevalg kommer sejlerne blandt andet gennem Svendborgsund, over Østersøen til en runding af Fehmarn, gennem Smålandshavet og fælles for alle baner bliver Storebæltsbroen passeret i både nord- og sydgående retning i år.
335 deltagere
De to lange baner på 158 og 238 sømil starter torsdag den 1. september, mens deltagerne på 70 sømil banen starter fredag den 2.
Der sejles kun single- eller doublehand og Vegvisir Race Nyborg 2022 er ifølge arrangørerne den største doublehand event for distancekapsejlads i verden i år.
I tørre tal er der 67 både til start på 158 doublehand-banen, 59 både på doublehand 238 sømil banen, 26 både på 70 sømil doublehand banen, 14 både 158 sømil singlehand og 17 på 70 sømil singlehand - i alt er 335 sejlere tilmeldt.
Zididada spiller lørdag
Hovednavnet for koncerterne i Nyborg er popbandet Zididada, der spiller lørdag eftermiddag, når de fleste deltagere er kommet i havn, og når byens borgere trækker ned mod havnen efter under byens “torvedag”.
Der sker masser af andre ting i Nyborg i Vegvisir Race weekenden. Fredag 2. september er der Open By Night i Nyborg. Byens butikker holder åbent kl. 10-22. Der bliver masser af gode tilbud, aktiviteter, musik, festlig stemning og kolde øl.
Mens der lørdag fra 8 til 16 er “Bella Italia”, hvor Italienske biler og motorcykler vises frem. Lørdag formiddag afholdes der en ro, SUP og kajak event kaldet Harbor Race, hvor man som hold kan stille op og ro/padle om at lave flest kilometer på en 8 km lang bane.
Pantaenius Fly By
For tilskuererne vil der være et intenst Dock Out show især torsdag den 1, hvor de to store starter går. Her vil der være høj musik og præsentation af bådene, når de forlader inderhavnen i Nyborg for at sejle ud til startområdet cirka 1 sømil ude på Nyborg Fjord. Starterne bliver speaket fra molen ud for Sydkajen. Bådene kommer her helt tæt på tilskuerne, når de efter starten ude på fjorden sejler tilbage mod Nyborg for at runde to Pantaenius Fly By bøjer tæt under land, inden de for alvor tager fat på Vegvisir Race udfordringerne.
Sidste chance for rabat på tilmelding
Prisen for at deltage Vegvisir Race Nyborg 2022 stiger til standardpris 1. august kl. 16, præcis en måned før første start går. Tilmeldingen lukker lørdag den 21. august kl. 18.00.
Yderligere info om Vegvisir Race Nyborg 2022:
www.vegvisirrace.com
Læs mere om de mange aktiviteter i Nyborg:
www.visitnyborg.dk/nyborg/oplev-nyborg
Læs mere om Harbor Race:
www.nyborg-roklub.dk/index.php/nrv/nrv-information