Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kielerkanalen er pt. lukket. Arkivfoto: Troels Lykke

Esbjerg Havns nye mobilkran var på finsk skib smadrede mod bro i Kielerkanalen

Finsk heavy load carrier havde Esbjerg Havns nye mobilkran ombord, og det var toppen af mobilkranen, der ramlede sammen med undersiden af broen. Nu er kranen totalskadet.

Af Troels Lykke |

Siden onsdag morgen har der været mere eller mindre undtagelsestilstand omkring både skibsfarten og den kørende trafik i den nordlige del af den tyske storby Kiel, efter at et finsk fragtskib Meri havarerede med den stærkt trafikerede bro, Holtenauer Hochbrücken, som krydser Nord-Ostsee-Kanalen, populært kaldet Kielerkanalen, skriver JydskeVestkysten.dk

Men også på Esbjerg Havn skaber sammenstødet med broen betydelig ærgrelse.

Årsagen hertil er, at den finske såkaldte heavy load carrier havde Esbjerg Havns nye mobilkran ombord, og det var toppen af mobilkranen, der ramlede sammen med undersiden af broen.

I en nyhedsindslag fra den tyske tv-kanal NDR ser man, hvordan kranen ganske enkelt rager for højt op til at komme sikkert under broen. Ved sammenstødet blev broen beskadiget, og det er af myndighederne blevet vurderet, at skaderne på broen og dens bæreevne først skal undersøges, før den igen kan åbne for trafik.

Ligeledes lå skibsfarten i den stærkt trafikerede kanal stille indtil onsdag aften, efter flere tontunge betonvægte dumpede i vandet.

Hvad der ligger til grund for sammenstødet er indtil videre fortsat uklar, men situationen ærgrer under alle omstændigheder direktør hos Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen.

Kran til 50 mio. kroner

Kranen fra den tyske producent Liebherr har kostet Esbjerg Havn omkring 50 millioner kroner, og den var på vej fra Rostock mod det sydvestjyske, da ulykken, hvor ingen personer i øvrigt kom til skade, skete.

- Jeg går ud fra, at der bliver fundet en god løsning, men der bliver i hvert fald tale om, at vi skal have en ny kran, siger Dennis Jul Pedersen.

Kilde JV.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader