Gå til hoved-indhold
Udstyr
MPX-kollektionen fås i flere farvevarianter. Foto: Musto

Musto MPX: Sejlertøj med letheden fra inshore og beskyttelsen til offshore

Måske en julegave til den kræsne sejler: En 2.0-udgave af den kendte MPX-serie tager komforten fra inshore-segmentet til offshore-banen - men uden at give køb på beskyttelsen.

Af Sara Sulkjær |

Nye teknologier udvikles, og interessante tanker dukker op til overfladen. Derfor lancerer Musto nu en ny udgave af deres MPX-serie, en såkaldt 2.0.

Fem forskellige jakker og tre par bukser er en del af den reviderede serie, der er målrettet offshore- og kapsejleren.

Ny hætteløsning

En smart hætteløsning med mindre bulk i kraven og en generelt forbedret komfort hører til blandt de tiltag, der skal trække letheden, der kendes fra inshore-segmentet, til offshore-sejleren.

Det vel at mærke med den samme beskyttelse, som ses i den i forvejen kendte offshore-beklædning.

Samtidig er en mere bæredygtig produktion af serien i højsædet, understreger Peter Riisberg fra Musto overfor Minbaad.dk:

- Serien er ny og forbedret på mange punkter med pasformen og flere bæredygtige løsninger, hvor der er brugt mindre vand til indfarvning.

Musto i SailGP og Ocean Race

Det er ikke kun tur- og amatørsejlere, der i ny og næ gør sig på kapsejladsbanen, der har glæde af Mustos produkter.

Flere af verdens bedste sejlere, herunder atleterne på det franske SailGP-team og Ocean Race-holdet 11th Hour Racing, trækker tøj med de ikoniske Musto-bogstaver over hovedet.

Det er, ifølge Peter Riisberg fra Musto, sejlernes garanti for et produkt i høj kvalitet:

- Musto har gennem tiden vist sit værd ved at være gennemtestet af de bedste sejlere i verde, og det gør vi stadig, understreger han.

Læs mere på Mustos hjemmeside.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader