Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jens Christian og Jens Philip Den-Toftehøj er helt fremme ved EM i 29er i Rungsted. Foto: Sailing pic
Kapsejlads
De to Den-Toftehøj-brødre. Foto: Mogens Hansen sailing pic

Rutsjebane-sejladser ved 29’er EM men Dehn-Toftehøj brødre i front for 3. dag i træk

Tredjedagen på Volvo 29er European Championship ud for Rungsted bød på lækker brise fra morgenstunden – der dog var springende. Der blev rystet lidt i posen på resultatlisten, hvilket gjorde, de sidste sejladser i kvalifikationen ind til guld-, sølv-, bronze- og smaragdfelterne var ekstra spændende.

Af Troels Lykke |

Der var en overvejende glæde i 29er feltet over den lidt stærkere vind på omkring 4-5 m/sek.

”For os var det bedre i dag end de andre dage. Vinden var dog meget  springende, men det, at der var mere af den, var sjovt! Vi klarede det okay, så det var dejligt,” sagde Jenny Pollen and Julie Sverdrup fra Norge, skriver KDYer Susanne Salminen til pressen.

Den springende vind gav typisk en tydligere fordel på startlinjen, hvilket fik sejlerne til at stimes omkring den side at linjen, de ville starte ved. Trods, at der blev sat sorte flag til at ”tæmme” feltet, var der en del generelle tilbagekaldelser.
 
Dehn-Toftehøj i front for 3. dag i træk

De springende vinde medførte lidt op- og nedture for sejlerne, og dermed er posen blevet rystet en smule på resultatlisten. Jens-Christian og Jens-Philip Dehn-Toftehøj fra KDY er dog stadig i front trods lidt flere indsamlede point end tidligere i mesterskabet (8, 11 og 3).

På andenpladsen har vi det spanske team Yoel Hernández Peña og Alvaro Alonso Ortega, og på tredjepladsen ligger George Lee Rush og Seb Menzies fra New Zealand. Præcis ud for top-3 ligger det bedste U-17 hold med franske Tom Goron og Mael Clochard på en fjerdeplads.

Bedste pigebesætning er søstrene Sara Momplet Baixauli og Isabel Momplet Baixauli fra Spanien. De ligger samlet på en 14. plads.

Felt deles nu op i fire
 
9 kvalifikationssejladser ved EM er nu gennemført, og feltet bliver herefter delt op i 4 felter, hvor der sejles finale-sejladser fra nu af. At det var sidste dag i de indledende kvalifikationssejladser, betød noget for den norske pigebesætning.

”Vi havde lidt ekstra nerver i dag, men vi prøvede ikke at tænke for meget på det,” sagde pige-besætningen fra Norge, som sejlede en 14., 2., og 11. plads i dagens tre sejladser. Pige-besætningen havde håbet på en plads i guldfeltet, men må i stedet nøjes med pt at være første kvalificerede i sølvfeltet.
 
Piger, der ikke giver op!

29er-klassen ser successivt flere og flere pige-besætninger, der deltager ved stævner og mesterskaber, og det er værd at notere, at 56 ud af 165 deltagende besætninger ved dette EM er rene pige-sammensætninger.

Dertil findes ligeledes mix-besætninger, som tilføjer endnu 10 pige-sejlere til det samlede antal deltagere. Et af de kvindelige teams, der har kvalificeret til guld-feltet, er Martina Lodos Falcón og Martina Díaz-Salguero fra Spanien:

”Vi vil forbedre vores resultat, fordi vi tror, vi kan gøre det endnu bedre. Vores teamwork er godt, vi har god kommunikation, og vi gør det godt sammen. Vores styrke er, at vi aldrig giver op, og det tror vi, er meget vigtigt,” siger teamet.  
 
Bedste danske kvindelige besætning er Ester Houborg og Amj Jakobsen fra Århus Sejlklub på en 107. plads.

Resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader