Gå til hoved-indhold
Udstyr
Troels Lykke fra motorbaadsnyt.dk tester YachtSense på en Cranchi 67 i Norditalien på Cranchis testcenter.
Udstyr
YachtSense tilbyder bl.a. GeoFence, der giver advarsler og meddelelser, hvis dit fartøj bevæger sig i eller uden for en sikkerhedszone. Foto: Troels Lykke

Vi tester Raymarines YachtSense, der er til fjernovervågning og -kontrol af både

YachtSense Link er en multifunktionel mobil marinerouter, udstyret med Raynet Ethernet-porte, mobil bredbåndsforbindelse og onboard Wi-Fi. YachtSense Link giver besætning mulighed for at forbinde Axiom®-skærme, telefoner, tabletter og pc'er til et samlet netværk om bord. Og det virker godt.

Af Troels Lykke |

YachtSense Link skifter automatisk mellem marina Wi-Fi og mobile netværk for at sikre, at du altid er forbundet.

Kombiner YachtSense Link med Raymarines mobilapp for at få fjernadgang til dit Raymarine-netværk, og nyd den ekstra sikkerhed ved ekstern overvågning af fartøjer med GeoFence.

Det fik motorbaadsnyt.dk testet i Norditalien hos Cranchis testcenter på en spritny Cranchi 67. Hele systemet virkede overbevisende, da vi blev guidede igennem af Raymarines folk, der også var i Norditalien. YachtSense giver der ganske enkelt et kæmpe overblik, viste testen.

Overvågning med lav spænding

YachtSense Link har også digital switching/overvågningskanaler med lav spænding til styring og overvågning af elektriske enheder om bord såsom pumper, batterier, belysning og meget mere.

Den tilsluttede følgesvend til Raymarine ejere, Raymarine appen til iOS og Android enheder, er det centrale punkt for integration med YachtSense Ecosystem og Axiom® skærmene.

Raymarines mobilapp giver sejlere mulighed for nemt at integrere nye enheder om bord, opsætte og ændre deres fartøjsprofil og sikkerhedskopiere og overføre navigationspunkter og andre data.

Med Raymarines mobilapp kan sejlere også overvåge instrumenter og NMEA2000 sensorer, modtage advarsler og se motortelemetri fra deres telefon eller tablet.

Raymarines mobilapp forvandler også en mobilenhed til en fuldt fungerende Axiom-fjernstation, der giver brugerne mulighed for at streame og styre kortplottere fra hvor som helst om bord.

Raymarines mobilapp tilbyder et Raymarine Premium abonnement, der gør det muligt for sejlere at overvåge deres båd hjemmefra og opsætte et geofence i høj opløsning omkring deres båd.

Raymarine Premium geofence giver sejlere ro i sindet, så de kan overvåge bådens placering på afstand og modtage advarsler, hvis båden bevæger sig uden for en defineret geofence cirkel.

Prisen

Raymarines mobilapp kan hentes gratis fra iOS og Google play store. Den nye YachtSense Link marine mobile router er nu tilgængelig for kr. 12.095. YachtSense Link brugere har mulighed for at få en gratis seksmåneders prøveperiode med Raymarine Premium fjernovervågning.

Efter prøveperioden koster abonnementer på Raymarine Premium kr. 135 om måneden, kr. 700 for seks måneder eller kr. 1,300 om året.

Læs mere om YachtSense Ecosystem ved at besøge www.raymarine.com/yachtsense

FJERNOVERVÅGNING
• GeoFence afgiver advarsler og meddelelser,
hvis dit fartøj bevæger sig i eller uden for en
sikkerhedszone.
• Tilstanden "lavt strømforbrug" understøtter
GeoFence fjernovervågning (abonnement
påkrævet)
• 4x digitale indgangs- og udgangskanaler med lav
spænding
• Nem gør det selv-opsætning ved hjælp af en
webbrowser eller Axiom skærm

ALTID FORBUNDET
• Tilslut Raymarines udstyr, tabletter, smarte tv'er
og andre trådløse enheder til et samlet netværk
om bord
• Mobil bredbåndsforbindelse til 4G (LTE) netværk
(SIM-kort og dataplan påkrævet)
• Understøtter dual SIM-kort for problemfri tilslutning
til internationale mobile netværk
• Integreret GPS med en øget rækkevidde via en
4-i-1 antenne (GPS/GNSS, 3G, 4G og Wi-Fi)

HOLD DIG INFORMERET
• Tilslut og få vist live data om instrumenter og
navigation om bord eller på afstand
• 4 Raynet Ethernet-porte til tilslutning af Raymarine-
enheder
• SeaTalkNG/NMEA2000-port
• Det robuste IPX6-kabinet er stødsikkert og
vibrationsbestandigt
 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader