Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Afstanden mellem Skagen og Færder er 77 sømil
Kapsejlads
Holdet er klar i Skagen. Foto: Trifork

Rigtig vindretning og styrke for V0 70eren Trifork i Skagen-Færderen rekordforsøg - følg på TracTrac

Vejr-appen Windy melder vind mellem 11-13 m/s fra syd-sydøst fredag ​​den 4. november. Der er gode forhold for V0 70eren. Afstanden mellem Skagen og Færder er 77 sømil, og den nuværende rekord er på fire timer, 50 minutter og 53 sekunder. Sat af en VO 70 "Camper".

Af Troels Lykke |

I dag fredag 4. november sejler holdet med skipper Jens Dolmer. Holdet ligger i Skagen kan man se på TracTrac.

- Vi kan nå at sejle 25 knob på lange strækninger, måske op til 28 knob til tider. "Trifork" er ikke designet til folier, men de hjælper. De løfter stævnen lidt op af vandet, hvilket gør os til mindre af en U-båd. Foilerne øger stabiliteten, men de fungerer bedst, når krængningsvinklen ikke er for stor. Ved skarpe lænse-vinkler kommer foilen for dybt ned i vandet, forklarer den norske navigatør Aksel Magdahl til Seilmagasinet.no

Axel er tidligere Volvo Ocean Race-navigatør, hvor han sejlede med Jens Dolmer på en VO 70er Ericsson Racing Team. 

Da "Camper" satte rekord den 5. november 2014, holdt de en gennemsnitsfart på 19,8 knob. Vinden varierede fra 8 m/s til 15 m/s, og den gennemsnitlige styrke var 12,5 m/s. 

De skulle sejle en 20 nm længere distance end den direkte kurs, og tabte på det. Gennemsnitshastigheden over land var 20,3 knob.

På AIS og GPS-TracTrack

SEILmagasinet skal godkende rekorden, og får tilsendt et billede af "Triforken" der starter rekordforsøget fra Østbøyen ved Skagen. De sender også billeder, når de passerer Færder Fyr. Båden kan følges undervejs på AIS, så længe forholdene tillader det og TracTrac.

Syv topsejlere inklusiv skarp rorsmand

Båden har en kerne på syv topsejlere, men der vil være 13 ombord under rekordforsøget.

- Pablo Arrarte fra Spanien skal styre, og er en af ​​verdens bedste styrmænd, siger Magdahl. Der vil være mediefolk ombord, samt ejeren Jørn Larsen, der også ejer computervirksomheden Trifork.

Følg holdet på TracTrac

Motor
content-loader
content-loader
content-loader