Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
FD-VM sejles på Gardasøen.

FD-VM: Bojsen-Møller-brødre kæmper for guld på Gardasøen - det er svært

- Pt. ligger vi efter fem sejladser nummer to med samme pointtal som nr. 3 og med 2 points op til de førende ungarere, som er regerende verdensmestre, forklarer Hellerup-sejler Jørgen Bojsen-Møller, der sejler med sin lillebror Jacob.

Af Troels Lykke |

Vi er i gang med VM i Flying Dutchman fra Campione på Gardasøen. Det startede i går mandag, så i dag var anden sejldag ud af 5, forklarer den tidligere OL-guldvinder i FD, Jørgen Bojsen-Møller fra Hellerup Sejlklub.

Der er 69 både med og de to brødre har bl.a. lavet to førstepladser.

Som bekendt af mange, blæser det på Gardasøen fra nord om morgenen og fra syd om eftermiddagen.

I dag blev der sejlet 3 sejladser i Nordenvind. Afgang fra slæbestedet kl 07:15, start kl 08:00.

Selv om vinden har været frisk det meste af tiden, har der været nogle store vindvridninger, som har medført kraftige forskydninger i feltet.

Pt. ligger vi efter 5 sejladser nr. 2 med samme pointtal som nr. 3 og med 2 points op til de førende ungarere, som er regerende verdensmestre.

Det bliver svært at slå disse to både, da de begge er ekstremt hurtige, men vi gør selvfølgeligt forsøget. Især når vinden er frisk, er de svære at følge – det går lidt bedre i mellemluft, forklarer Jørgen Bojsen-Møller til minbaad.dk.

Results Flying Dutchman Flying Dutchman Campionato Mondiale 2022 - Campione Univela

Motor
content-loader
content-loader
content-loader