Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den hurtige La Quinta ses her under Sjælland Rundt 2022. Foto: Henrik V. Jørgensen

ORC Double Hand-EM giver Sjælland Rundt en ny spændende dimension

Sejlerne rykker i den grad i smukke Helsingør. For det bliver en travl uge i den nordsjællandske by fra den 10.-19. juni 2023, hvor der holdes Sejlsportsliga, Sjælland Rundt, Anholt Rundt og ORC Double Hand-Europamesterskab på samme tid.

Af Troels Lykke |

Tilmeldingen er nu åben til Sjælland Rundt Sailing Week 2023 både til den traditionelle Sjælland Rundt sejlads, Anholt Rundt og hvis du har lyst til at konkurrere med Europas bedste Double Hand sejlere kan du vælge at deltage i Europamesterskabet i ORC Doublehand. 

”Skynd dig at tilmelde dig til årets Sjælland rundt” siger Martin Anfeldt som er stævneleder og han siger videre.

 ”Vi har valgt at holde sidste år priser ind til den 1. februar 2023 så skynd dig at melde dig til årets sejlads til den gamle pris”.

Længere Sjælland Rundt bane til ORC-deltagerne

Erik Stannow, selv aktiv storbådssejler fra Helsingør Sejlklub, forklarer til minbaad.dk:

- Planen er at banerne for ORC deltagerne er længere end den normale Sjælland rundt. Derfor kommer ORC DH EM deltagerne til at starte dagen før så alle Sjælland Rundt deltagerne kommer tilbage til Helsingør i løbet af lørdagen hvor vi så holder en “ordentlig” sejlerfest.

Han håber at der vil komme 30-50 deltagende både til ORC DH EM.

- Vi glæder os til at se responsen nu da vi har åbnet for tilmeldingen og informationen er gået ud via ORC til de international deltagere, siger Stannow.

Se flere informationer på www.Sjaellandrundt.dk og tilmelding til ORC DH-EM: sjaellandrundt.dk/orc-dh/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader