Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
En redningshelikopter deltog i eftersøgningen. Foto: Erik Venøbo

76-årig sejler savnes efter grundstødning på Ebeltoft Vig

Trods en større eftersøgning med deltagelse af myndigheder og civile lystsejlere lykkedes det ikke at finde manden søndag. Med sejlene sat gik båden gik på grund i Ebeltoft Vig uden sejlere ombord.

Af Sara Sulkjær |

En grundstødt båd med blafrende sejl. Et scenarie, der vil få alarmklokkerne til at ringe hos de fleste sejlere.

Det var også tilfældet hos alarmcentralen i weekenden. Her gik alarmen søndag eftermiddag, efter at en sejlbåd havde ramt havbunden 100 meter fra stranden på Ebeltoft Vig.

Båd uden mandskab

En større eftersøgning blev sat i søen. En redningshelikopter gik på vingerne, og redningsbåde satte kurs mod vigen, efter at en surfer kunne konstatere, at båden lå hen uden mandskab ombord.

Trods en intens søgning lykkedes det ikke at finde den 76-årige bådejer og hans eventuelle medsejlere:

- Eftersøgningen er netop indstillet, og det har desværre ikke været muligt at finde savnede personer fra båden. Bådens 76-årige mandlige ejer savnes stadig, og de pårørerende er underrettet, forklarer Østjyllands Politi søndag aften på Twitter.

Hjælp fra frivillige

Den ærgerlige melding lød trods bidrag fra de lokale lystsejlere og gående, der af myndighederne blev opfordret til at tage del i eftersøgningen efter den savnede.

- Tak til alle frivillige, der bistod eftersøgningen, slutter politiet sit korte Twitter-skriv.

Kilder: Forsvaret og Østjyllands Politi

Motor
content-loader
content-loader
content-loader