Leonora og Sissel ramt af uheld og angrebet af Spækhuggere, men de lærer en masse

Vi har efterhånden tjekket ind hos de to unge kvinder flere gange. Vi har ledt efter båd med dem, følt med dem, da første sælger sprang fra og åndet lettet op, da de endelig fandt drømmebåden i Rom. Derefter var vi med dem, da de startede deres sejlads ombord på drømmebåden mod Danmark.

Nu har Minbaad.dk's Cille Rosentoft igen tjekket ind hos pigerne for at få en update på deres eventyr. Leonora fortæller:

Lige nu sejler vi langs Spaniens vestkyst på vej mod A Coruña. Vi går i havn ved 01.00-tiden i nat, og i morgen har vi et vindue til at krydse Biscayen.

Sissel tog hjem fra Cascais i Portugal, som vi netop sejlede fra i forgårs. Det samme gjorde Michael Krumbæk, som agerede kaptajn på de første tre uger af vores tur sammen med hans kone, Anne.

Vi har lært SÅ meget allerede

Vi har lært SÅ meget i de tre uger, vi havde sammen på båden. Fra at komme ud til en 50-fods sejlbåd, der har ligget stille i otte år til at banke 1300 sømil af, var der en del arbejde.

Vi har syet storsejl, skiftet batterier, trukket kabler til nye lanterner og kortplotter, Sissel har været i masten to gange og ordne hulkeelslisten og motorlanternen. Vi har skiftet komfur, lagt nye slanger til gasinstallationen, og listen kunne fortsætte.

Sidst har vi måttet skifte vores autopilot ud.

Angrebet af spækhuggere

Vi har nemlig også haft vores uheld undervejs. Fra Riva di Traiano i Italien til Cascais i Portugal formåede vi at flække et forsejl, stå med et ødelagt gearhåndtag, knæleddet til lydpotten på motoren hoppede af. 

Vi har været ved at blive sejlet ned af en 60-fods motorbåd i havnen i Port Andratx (den smadrede ind i de to både, der lå ved siden af os), og ikke mindst er vi blevet “angrebet” af Spækhuggere, netop som vi havde passeret Gibraltarstrædet.

Vores ror slap uden nævneværdige skader, mens vores autopilot kørte, da de bed fat i roret og vred båden rundt, hvilket resulterede i, at beslaget flækkede. Derfor har vi nu fået installeret en ny Garmin-autopilot.

Taknemmelige for hjælpen

Ulykkerne sker jo aldrig på de rolige dage, men derimod når vi og skibet er presset i vind og bølger. Det har været tydeligt, at båden aldrig har sejlet langtur, og specielt at den stort set ikke har været brugt de sidste mange år.

Men heldigvis sejler hun fuldstændig fantastisk, og vi har nydt hver en dag og hver en oplevelse - også når tingene ikke er gået, som de skal.

Heldigvis er alle de her ting nemlig sket, mens Leos far og Michael var ombord, og vi har suget al viden til os fra dem hver gang, der er sket noget. Det har været vanvittigt lærerigt for os. Og så er vi bare virkelig taknemmelige for de mennesker, der rækker ud og hjælper, selvom vi var været mange hundrede kilometer væk fra Danmark.

Drømmer stadig om at dykke med spækhuggere

Heldigvis har vi også haft utallige smukke solnedgange, set delfiner på hvert et stræk, set grindehvaler den første morgen i Atlanterhavet, og trods forskrækkelsen med spækhuggerne var det en vild oplevelse at have dem på så tæt hold.

Det har altid været en stor drøm for os at dykke med spækhuggere, og det er det stadig.

Men vi håber, at næste gang, vi møder sådan en flok, er det et andet sted end langs Spaniens og Portugals kyst, hvor de de sidste år er begyndt at bide i rorene på sejlbåde.

Vi skal altid være forberedte på det uforudsigelige

Det vigtigste, vi har lært på denne her tur, har været, hvor hurtigt det hele kan gå fra helt perfekt til temmelig kritisk. Vi har lært, at vi altid skal være forberedte på det uforudsigelige, og så skal man bare være skide løsningsorienteret, kreativ og positiv, når tingene ikke går, som det skal.

Også selvom man nogen gange har lyst til at råbe “HVORFOR” ud i den uendelige horisont... ;-)

Vi ved jo, at vi kun præcis har taget hul på eventyret, og der er så mange frustrerende øjeblikke i vente. Men endnu vigtigere er der endnu flere fantastiske og uforglemmelige minder foran os, og de opvejer alt andet.

Nu sejler jeg (Leonora, red.) videre sammen med min far og en ny gruppe dejlige mennesker, og så hopper Sissel ombord igen, fra vi når til Kiel, og til vi lægger til i Tuborg Havn i slutningen af måneden. Og så glæder vi os bare vanvittig meget til en god sommer ombord på vores nye hjem.