Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De to 56-årige fra Hellerup Sejlklub Lars Hendriksen og Jan Eli Gravad gør det virkelig godt, selvom Lars Hendriksen kun har været i klassen i et par år. Jan Eli Gravad har tidligere gastet for Jørgen Schönherr. Foto: sailing.pics / Kristian Joos
Kapsejlads
Duoen er ikke hurtig, men de slår fantastisk godt på banen. Sidste år blev de nummer 19 til EM. Foto: sailing.pics / Kristian Joos
Kapsejlads
Jan Eli, tv., og Lars Hendriksen. Foto: sailing.pics / Kristian Joos

Lars Hendriksen og Jan Eli tog overraskende flot 6. plads til EM i Starbåd i Skovshoved

Lars Hendriksen er godt nok et kæmpe sejlertalent, men det er sjældent man efter et par år i klassen går helt op i toppen af fx et EM. Her bringer vi et interview af Lars Hendriksen, der er godt øm i kroppen efter sidste sejlads i 12 m/sek. med 49 mandskaber.

Af Troels Lykke |

Kroaterne Tonci  Stipanovic og Tudor Bilic sluttede af med to førstepladser i vind med over 10-12 m/sek. Og dermed vandt de EM i Starbåd, men faktisk var der en del der kunne EM før den sidste dag gik i gang i KDYs stævne udfor Skovshoved Havn, hvor 49 mandskaber kæmpede.

En af dem var de to 56-årige Lars Hendriksen og Jan Eli Gravad (ejer af båden) fra Hellerup Sejlklub. Men de satte en 4. og 10. plads hjem i de sidste to sejladser og sluttede med en fornem sjetteplads. At de ikke vandt sidstedagen i hård luft, er der en logisk forklaring på.

Jeg aner ikke hvordan jeg sejler en Starbåd i 12 m/sek.

- Jeg aner ikke hvordan man skal sejle en Starbåd i 12 m/sek. Det har jeg været i klassen i for kort tid. Faktisk er vores fart ikke noget af den bedste. Vi har 'sorte huller' i vores fart, men vi er rigtige stolte over vores 6. plads og vi kunne slå Jørgen Schönherr og Markus Koy (prof-gast) det var et hak i bogen, siger Lars Hendriksen, der selv går for at være et kæmpe talent.

Han startede med at vinde DM i Optimistjolle og tog 4. plads ved VM for mange, mange år siden, men han var også til OL i Tornado i 1992 i Barcelona og har vundet næsten alt der er værd at vinde i Drage, hvor han er professionel sejler.

Toptræner: Langsomme men rigtig taktik

Om farten uddyber han i dag overfor minbaad.dk:

- Christian Rasmussen (super skarp Starbåds-træner, red.) sagde til os: - I har den bedste taktik på kryds, men I sejler ikke hurtigt.

De to vejer dog 200 kilo til sammen og det er hvad der er lovligt, faktisk måtte Lars Hendriksen tabe sig lidt før VM for at veje ind.

Skal gå mere til fitness

- Men jeg skal til at gå mere til fitness, jeg har fået ondt i lysken og vågnede faktisk klokken fem i morges, fordi jeg har smerter. Så jeg har sejlet på panodil og det går jo ikke, siger sejleren, der præcis ved hvorfor Starbåden er så fed at sejle.

- Starbåden er jo som en bil med en kæmpe motor, den er overpoweret, allerede fra 4 m/sek. går den sin skroglængde-fart og båden er svær at tæmme. Det er jo både en jolle og en kølbåd, en mellemting. Den er fascinerende, siger Hendriksen.

Frank Berg fylder 75 år og still going strong

Frank Berg som fylder 75 år i morgen var bedste GrandGrand Master (Starsejler over 70år ). Han sejledeen flot sidste sejlads i går i 12 m/sek. hvor han sluttede på en 12 plads.

Resultater fra EM, 49 Starbåde - se flere super Starbådefotos af Kristian Joos på Sailing.pics

Motor
content-loader
content-loader
content-loader