Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Anders Møller fra Gilleleje Bådebyggeri, som deltog i nedbrydningen af den medtagne båd, fortæller til Helsingør Dagblad, at dens ejer var meget ulykkelig over sejlbådens endeligt. Foto: Troels Lykke

Båden Sol, der rev sig løs, er nu tilintetgjort og fjernet

Gilleleje Bådebyggeri og virksomheden Kystsikring.dk i Gilleleje har smadret og fjernet den båd, som blev kastet ind mod kysten i Helsingør under stormen Malik i sidste uge. Ejer var dybt ulykkelig over tabet.

Af Troels Lykke |

Anders Møller fra Gilleleje Bådebyggeri, som deltog i nedbrydningen af den medtagne båd, fortæller, at dens ejer var meget ulykkelig over sejlbådens endeligt.

Ejeren har haft Sol, som den hed, i mange år, men vinden fik den til til at løsne sig fra sine fortøjninger i Nordhavnen (se Berlingske billede af Sol i kæmpe krise).

- Det er jo ligesom, når det sommerhus, man har haft i mange år, brænder ned, men der var ikke noget at stille op - båden kunne ikke reddes. Vi har simpelthen slået den til pindebrænde med en skovl; dels fra vandsiden, dels fra land og sejlet resterne her til Gilleleje, hvor der skal foretages et større sorteringsarbejde, fortæller Anders Møller til Helsingør Dagblad (se billeder).

Det var bådeejerens forsikringsselskab, der havde hyret Gilleleje-virksomhederne til at tage sig af resterne af sejlbåden. Det tog omkring fem timer at nedbryde sejlbåden.

Kilde: Helsingør Dagblad

Motor
content-loader
content-loader
content-loader