Sommerblog fra Familien Rosentoft: København-Stockholm i en 33 fods Hallberg Rassy Mistral
Familien Rosentoft har taget hul på seks ugers sejlerferie. Endnu en ferie, hvor der er skiftende mandskab ombord. De der teenagebørn hopper til og fra - og det kan lade sig gøre, fordi familien sejler i Sverige igen i år. Vi følger med, når Cille Rosentoft blogger om turen.
Første del af turen har været fra Danmark til Stockholms skærgård og videre til Stockholm. Næste del er skærgården og de mange smukke øer. Derefter sejler familien i Göta Kanalen og sidste stræk er fra Göteborg og hjem til Svanemøllen u en 33 fods Hallberg Rassy Mistral.
Familien består af:
Christian Rosentoft 44 år, Cille Rosentoft 43 år, Gustav Rosentoft 19 år, Bertram Rosentoft 16 år, Liva Rosentoft 12 år, Sylvester Rosentoft 4 år og hunden Maggie på 3 år
Øliv og skippers tur fra København til skærgården
Vi har taget hul på vores seks ugers sommerferie i den Stockholmske skærgård. De første to uger blev brugt på vores lille ø, Tallholmen, hvor livet leves super simpelt. det minder om et sejlerliv, hvor alle bidrager og hvor vind og vejr mærkes intenst og styrer dagens aktiviteter.
Skipper Christian sejlede S/Y Humle fra København til Tallholmen (lige ved Muskö). En tur på ca. 340 sømil. Det tog ham fire døgn med en enkelt nat i havn. Det var en tur i modvind fra start til slut, alle sm var på bidevind fra 0-10 ms uden undtagelse.
At se Christian komme sejlende mellem de små øer og lægge til ved vores lille bro på øen, er et syn, som jeg aldrig bliver træt af. Vi har prøvet det en enkelt gang før, da vi havde vores Bianca 420 og vi valgte at sejle til øen.
Med Humle liggende lige der, var det ikke helt så trist at forlade øen i år. Vi hoppede ombord og begav os ud på nye eventyr.
Bare det at cruise mellem alle de små øer er en kæmpe oplevelse og der er ikke meget, der kan sammenlignes med Stockholms skærgård. Sidste år sejlede vi ved Göteborgs skærgård og der er også super smukt, men ikke i sammenligning med skærgården ved Stockholm, som bare er det større.
Første stop Dalarö
Første stop var Dalarö, som kun ligger 23 sømil fra Tallholmen. Det specielle ved at begive sig ud på eventyr i båd er følelsen af at indtage nye eventyr og steder.
Vi har aldrig sejlet i egen båd til Stockholm og det betyder, at alt hvad vi oplever, fra vi sejler fra den trygge ø, er nyt.
Det kan vi ret godt lide og det minder os om at sejle på langtur. Følelsen af ikke at vide, hvad der venter os på næste ø. Følelsen af at blive overvældet af, hvor smukt der er. Og følelsen af at planlægge en masse, som vi helt sikkert er nødt til at lave om på.
Det trives vi super godt i!
Efter en nat i Dalarö sejlede vi mod Stockholm gennem små øer og snævre passager. Klipper og natur, kirkegårde med den smukkeste udsigt og sommerhuse med vild beliggenhed. Vi havde lyst til at stoppe ind ved hver eneste ø og gå på opdagelse. Det skal vi helt sikkert, når vi sejler tilbage igen.
Fra øde ø til civilisation
Efter cirka 24 sømil, ankom vi til Stockholm og havde besluttet os for at have base i Wasa Hamnen. Vasamuseet har længe stået højt på skippers liste og selvom vi har været i Stockholm mange gange før, er det aldrig lykkedes os at besøge det museum.
Vi er aldrig ankommet i båd før og det er altid en særlig følelse at komme sejlende ind i en storby.
Vi har prøvet det i Amsterdam, Rotterdam, Porto, Lissabon og i Cartagena i Colombia, hvor vi blev helt overvældede efter at have opholdt os langt væk fra civilisation i mange uger. Vi har også prøvet det efter Atlanterhavet, hvor vi ankom til Azorerne efter mange uger på havet.
Denne gang var mødet med civilisationen vild, fordi vi har opholdt os på en isoleret ø uden strøm og mennesker i to uger.
Det er ganske særligt og hvis ikke man har prøvet det, så er der noget at glæde sig til.
Nu er vi klar til et par dage i Stockholm og derefter byder den næste periode på skærgårdssejlads inden vi tager hul på Göta Kanalen.
Status ombord
Status ombord er, at alle er landet. Bådbabyen er ikke blevet søsyg, men vi har heller ikke sejlet i udfordrende vejr endnu.
Vi har to teenagere ombord - den ene er vant til at sejle, den anden er vores niece og hun gør sig ganske fint som ny sejler. Mellembarnet er lidt mere optaget af sin telefon end på tidligere sejladser, så vi glæder os til at søge mod destinationer uden wifi og finde tilbage til en anden slags sejlerliv med mere nærvær.
Vi havde travlt, da vi skulle afsted hjemme fra DK, så vi har glemt både vores paddle board, bådbabyens løbecykel og vores påhængsmotor til gummibåden.
Det får os til at være overbeviste om, at denne ferie er super tiltrængt! Så nu finder vi roen - eller den finder os - og så skruer vi ned for forstyrrelser og op for oplevelser. Det er jo præcis, hvad sejlerlivet kan.
Cille