Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
En rød IF'er har de sidste par dage ligget for anker ud for Teglværksskoven i Nyborg i Storebælt, ikke et specielt beskyttet sted for en lille båd og hvem ejer båden? Foto: Troels Lykke

En sejlbåd af typen IF'er ligger for anker ved Nyborg - politiet efterlyser ejer

Kender du ejeren af båden, der ligger ved Teglværksskoven i Nyborg, så tip nærpolitiet i Nyborg, så der kan komme klarhed i sagen. Det er nemlig ikke ofte, at en sejlbåd bliver efterladt for anker i det område og slet ikke på denne årstid, skriver Fyns Amts Avis.

Af Troels Lykke |

En sejlbåd, en rød IF'er, kan minbaad.dk supplere, har de sidste par dage ligget for anker ud for Teglværksskoven i Nyborg i Storebælt, og det har udløst en stribe bekymrede opkald fra forbipasserende til det lokale politi.

- Vi skal ud og have inspiceret sejlbåden med en drone og se, om det giver nogle spor i sagen. Men det bedste ville være, hvis vi kan få fat i ejeren og helt udelukke, at vedkommende er i problemer. Dog ser det tilforladeligt ud, som det er ankret op, så vi har umiddelbart ingen grund til at tro, at nogen er i havsnød, fortæller politiassistent Michael Stie til Fyns Amts Avis - klik og se foto af båden.

Ikke ulovligt at ligge for anker

Han understreger samtidig, at der tilsyneladende ikke er noget ulovligt i at ligge for anker på stedet. Dermed er der ikke tale om nogen straffesag, når ejeren melder sig.

Skulle man have kendskab til båden eller dens ejer kan man i dagtimerne ringe direkte til stationen i Nyborg med tip på telefon 21 35 21 91. 

Kilde. Fyns Amts Avis

Motor
content-loader
content-loader
content-loader