Gå til hoved-indhold
Havne
I dag er det tilladt at bade fra 11 badezoner og 3 såkaldte havnebade i Københavns Havn. Arkivfoto: Troels Lykke

Politikerne vil give københavnerne fri badning i byens havn - vandvid, siger sejler

Et politisk flertal arbejder for at indføre fri badning i Københavns Havn. Men det vil føre til ”det glade vanvid”, mener udlejer af sejlskib. - Vi får et havnebad og ikke en havn, siger han.

Af Troels Lykke |

Jess Pedersen trimmer motor og pumper på den gamle skonnert Mira fra 1898, der ligger til kaj ved Christianshavns kanal.

Fra maj til oktober kan man leje skibet med besætning til mindre togter med udgangspunkt fra Københavns Havn. Men den garvede skipper frygter, at den ordning nu er på lånt tid.

Der er nemlig bred enighed i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune om at undersøge, hvad der skal til for at indføre fri badning i hele havnen – og ikke kun i badezonerne som nu. Og så bliver det ifølge Jess Pedersen svært og farligt at manøvrere skonnerten rundt mellem badegæster.

- Vi får en helt anden havn, hvis vi laver fri badning. Vi kan ikke blande skibstrafik og badning. Det er det glade vanvid, det går ikke, siger han til TV 2 Lorry.

11 badezoner i dag

I dag er det tilladt at bade fra 11 badezoner og 3 såkaldte havnebade i Københavns Havn.

Står det til politikerne på rådhuset, skal det være tilladt at bade alle steder med få undtagelser, som så skal skiltes med badning forbudt.

Bliver det forslag ført ud i livet, vil det ændre havnen fuldstændigt, mener Jess Pedersen.

- Al den trafik, der i dag gør havnen levende, vil forsvinde. Vi får et havnebad og ikke en havn, siger han.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader