Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Man får rigtig meget båd for pengene og en masse plads, siger Michael Johansen, der her er på ferie i sin Bavaria 38 Cruiser. Privatfoto

Minbaad undersøger: Hvad er det med Bavaria? Interview af en Bavaria-ejer Michael Johansen

Nu har Cille fra Minbaad.dk talt med både den danske importør af Bavaria, og med dem der står for reparationer af Bavaria. Der tegner sig et tydeligt billede af en prisbillig båd med flere fordele. Nu er vi kommet til sejlerne. Hvad siger de om Bavaria?

Af Cille Rosentoft |

Denne Bavaria-ejer hedder Michael Johansen fra Karrebæksminde Lystbådehavn. Han er 69 år, far til to drenge og syv børnebørn. Han er pensionist, men arbejder både deltid i Bauhaus og er aktiv i bestyrelsen i Dansk Bavaria Klub.

Michael sejler en Bavaria 38 Cruiser fra 2010. Den har han haft fra ny.

Hvorfor har du købt en Bavaria?

- Min første båd var en Emca 29, og derefter købte jeg en Bavaria 30 Cruiser. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have en Bavaria. Man får rigtig meget båd for pengene og en masse plads. Det er selvfølgelig blevet endnu bedre med skiftet fra 30 fod til 38 fod.

De største fordele ved en Bavaria?

- Fordele ved en Bavaria er der mange af. Jeg kan fortælle, at hver gang jeg har været på bådmesse, er jeg kommet hjem og har været endnu mere glad for min Bavaria 38.

- Virkeligheden er bare super, og du får en stor båd med meget plads. Den sejler godt og stabilt, og du kan styre alt fra cockpittet.

Er der ulemper ved din Bavaria?

- Ulemper er der ikke mange af. Men skal jeg pege på én, er det, at jeg ikke kan holde fart, når jeg går højt til vinden. Dette håber jeg dog bliver bedre, fordi jeg i vinter har købt nye sejl fra Elvstrøm (50.000 kr), så det bliver en meget spændende sæson for mig i år.

Hvilke oplevelser har din Bavaria givet dig?

- Vi har haft mange gode oplevelser i vores Bavaria 38 både med børnebørn, børn og venner.

Hvis du skulle købe en båd i dag, ville du så gå efter en Bavaria?

- Vi har aldrig oplevet noget, som båden ikke kunne klare. Så ja, jeg køber Bavaria igen, hvis det bliver aktuelt.

Om Dansk Bavaria Klub
Som bestyrelsesmedlem i Dansk Bavaria Klub er Michael i kontakt med mange forskellige Bavaria-ejere. De Bavaria-ejere, der endnu ikke er medlem af Dansk Bavaria Klub, opfordres til at melde sig ind i klubben, som pt. rummer 350 medlemmer.

Som medlem får du mulighed for deltagelse i sejlertræf og andre arrangementer, ligesom du får rabatter hos udvalgte forhandlere.

I år fejrer Dansk Bavaria Klub 20 års jubilæum. Du kan læse mere om Dansk Bavaria Klub her: www.danskbavariaklub.dk/?mod=board

Motor
content-loader
content-loader
content-loader