Signe: Tilbage om bord i Portugal - men vi kan ikke sejle

Vi er tilbage om bord! Efter fire uger i Danmark er vi endelig tilbage om bord på Capibara, og det er virkelig skønt. Vi nåede tilbage, nogle få dage inden vores ven fra Horsens havn skulle komme på besøg for at sejle med os til Madeira, og dagene blev brugt på at klargøre båden.

Jeg handlede bl.a. ind og lavede mad, som jeg plejer at gøre inden en offshore tur. I England købte vi en induktionskogeplade, da vi ikke kunne få ombyttet vores gasflasker. Den var lidt dyr, men den har vist sig at være virkelig anvendelig, og jeg tror allerede, at den har tjent sig hjem på det, vi har sparet på gas.

Som regel gør jeg lidt ud af de retter, der kommer i fryseren til en offshore tur, da aftensmåltidet ofte er højdepunktet på dagen, men med udsigten til gæster om bord, har jeg gjort mig lidt mere umage - og med gratis strøm og en induktionskogeplade har jeg kastet mig over simreretter: Paprikagryde, boeuf bourguignon og chili con carne. Det er lige før, jeg glæder mig til at komme ud på havet og spise aftensmad! 

Det blæser altid fra nord…

Jeg havde forinden fortalt vores ven Alexander, at turen fra Portugal til Madeira var en nem tur, i hvert fald i forhold til vindretningen. Det blæser altid fra nord på disse kanter, så man skal sjældent vente på et vejrvindue, hvilket også er grunden til, at folk plejer at sige, at man ikke kan sejle tilbage til Europa fra Canarie-øerne, fordi vinden altid blæser fra nord.

Derfor sagde vi også til ham, at han bare kunne bestille en billet, for vi kunne helt sikkert bare tage af sted, når han ankom. Men i år er vejsystemerne åbenbart “messed up”, som havnekaptajnen i Nazaré fortalte os. 

Lange kryds og spækhuggere

Fredag formiddag kom Alexander til Nazaré, og lørdag og søndag var der meldt stormvarsel med vinde fra syd. Det skulle passere søndag sidst på dagen, så vi besluttede, at vi om ikke andet ville søge til Cascais 70 sømil længere nede af kysten, inden det næste lavtryk ville passere om tirsdagen.

Det ville blive en tur i modvind, men vinden ville trods alt lægge sig i løbet af natten. Fra Cascais kunne vi enten søge direkte ud til Madeira i nogle lange kryds, eller vi kunne søge yderligere ned langs kysten, så vi kunne komme under vejrsystemerne. Området syd for Cascais ved Sines har dog haft mange spækhuggerangreb, så ingen af vores muligheder virkede særlige attraktive. 

I bør ikke sejle!

Søndag eftermiddag var båden klar til afgang, men da vi meddelte dette til havnekaptajnen, så han temmelig vantro ud: Der ville være store bølger fra stormvejret (over 5 meter, fik vi at vide), så det ville være en virkelig dårlig ide. Uanset hvad vi sagde, holdt han stædigt fast i, at det ville være dumt at gå ud før mandag morgen, men da ville vi ikke kunne nå frem inden det næste lavtryk og medfølgende stormvejr. Men værst af alt: Der var ingen ændringer i vejret de næste 10 dage!

Hjem igen uden sejlads

Efter en lang snak blev vi enige om, at det mest fornuftige var at blive i havn - man bør jo aldrig undervurdere lokal kendskab til havet. Men det er en lidt sværere beslutning af træffe, når man man har gæster om bord, som er kommet for at sejle, og som man helst ikke vil skuffe.

Havde det kun været Henrik og jeg, havde vi ikke været i tvivl - og det måtte vi også minde hinanden om, da beslutningen skulle tages. Dagen efter tog Alexander derfor hjem igen uden at have sejlet en meter! Vi var alle tre virkelig skuffede, men vi håber, at han har mulighed for at komme retur og sejle med os, når vejret ser ud, som jeg lovede ham. 

Langtur er meget godt!

Det gode ved at være kommet hertil på turen er dog, at vi ikke længere har travlt. Vi skal ikke nå at krydse Biscayen inden et bestemt tidspunkt eller nå et fly hjem. Så selvom det var virkelig ærgerligt, at vi ikke kunne sejle med Alexander, så føles det godt, at vi har tid til at ligge her og vente på et godt vejrvindue.

Vi har bl.a. meldt os ind i et træningscenter (meget tiltrængt), og jeg har forsøgt at tynde lidt ud i klædeskabet inspireret af et svensk par, der kun havde ti stykker tøj med hver.

Jeg er måske kommet ned på 200… hvis det kan gøre det. Henrik er endelig kommet igang med at rode med sin nye SSB/amatørradio, og så er der selvfølgelig også blevet tid til den kære gamle Volvo Penta (følelserne for den mildnes, når man ikke har skullet bruge den i 6 uger).

Lidt mere Volvo Penta…

Da vi var i Danmark, var Henrik på på tur efter reservedele, og her er gode forbindelser virkelig rare at have: Havneservice i Horsens gennemsøgte deres lager af gamle motorer, og fandt alle de dele, han manglede. Henrik har sendt dem mange gode tanker, mens han skiftede delene!

Problemet med motoren er dog fortsat det samme: I tomgang og ved lave omdrejninger går motoren op og ned i omdrejninger.

Henrik har været igennem de gængse muligheder for fejl som brændstofforbindelse, injektorer og kompression på den tredje cylinder, som er problemet, men intet synes at hjælpe. Så hvis du sidder og kan genkende dette problem eller har en god ide, så hører vi meget gerne fra dig! Ind til da, må motoren gå som den går - og vi vil nyde, at vi ikke kan komme herfra lige foreløbig.

Signe