To dage til Silverrudder: Følg med fra sidelinjen - skippermøde online torsdag
450 startnumre er solgt til den populære solo-sejlads, der er en oplevelse for både deltagere og besøgende på land. Livestreaming og løbende opdateringer gør det samtidig nemt at følge sejladsen fra sofaen.
Om to døgn går det løs. Bådene ankommer til havnen i Svendborg, og de mange solo-skippere har kastet sig over de sidste forberedelser inden den lange tur nonstop om Fyn.
En tur, der vil presse flere af sejlerne til det yderste, og som de seneste år blot har vundet større indpas i sejlsportsmiljøer verden over.
En særlig stemning i Svendborg
Hele 450 startnumre er derfor solgt til årets kapsejlads. Om 450 både har mulighed for at være på startlinjen er tvivlsomt, men sikkert er det, at langt størstedelen af de sejlere, der har sikret sig en af de populære billetter, nægter at gå glip af oplevelsen i de fynske farvande.
Der vil som tilskuer derfor være et væld af spændende kap-både at kigge nærmere på, ligesom selve stemningen i havnen vil indbyde til snak og godt humør.
Har du ikke selv mulighed for at lægge vejen forbi Sydfyn, vil det desuden være muligt at følge skippermøde, starter og få løbende opdateringer via livestream. Se mere i programmet herunder.
Program
Onsdag d. 14. september:
 09.00 – 16.00: Bureauet i Meeting Point er åbent for registrering og levering af startnummer og Sailing Instructions.
 09.00 – 16.00: Sikkerhedstjek på bådene
Torsdag d. 15. september:
 08.00 – 17.00: Bureauet i Meeting Point er åbent
 09.00 – 16.30: Sikkerhedstjek på bådene
 09.00 – 16.00: Fri kran og søsætning på Nordre Kaj 
 17.00: Deadline for ankomst og registrering
 17.00 – 18.30: Pre-race og vejr-briefing (følg live her)
 18.30 – 19.30: Efter skippermødet vil aftensmadet blive serveret for deltagerne i Meeting Point
 20.00: Meeting Point lukker
Fredag d. 16. september:
 07.30 – 09.30: Morgenmad er tilgængeligt for deltagerne i Meeting Point. 
 08.00 – 22.30: Livestreaming, opdateringer og analyser transmitteres i Meeting Point / YouTube / www.silverrudder.com
Starterne - fredag d. 16. september:
 10.00: Keelboats Mini 
 10.30: Keelboats Small 
 11.00: Keelboats Medium 
 11.30: Keelboats Large 
 12.00: Keelboats Extra Large 
 12.30: Multihull Small 
 13.00: Multihull Large
Lørdag d. 17. september:
 02.30: Forventet ankomsttid for første båd
 08.00 – 23.00: Opdateringer og analyser fra Challenge-Studio på havnen i Svendborg 
 08.00: Livestreaming fra Silverrudder
Søndag d. 18. september:
 09.00 – 13.00: Opdateringer og analyser fra Challenge-Studio på havnen i Svendborg 
 09.00 – 13.00: Fri kran og brug af slæbested på Nordre Kaj 
 12.00: Deadline for målgang i Silverrudder
 12.00: Deadline for protester 
 13.00: Præmieceremoni i Meeting Point
Læs mere om Silverrudder-sejladsen her.
Kilde: Silverrudder










