Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Smuk X5.6er X-mABs ses her efter start torsdag i Helsingør. Fredag eftermiddag sejler den lige knapt 8 knob, nord for Møn. Foto: Sjælland Rundt
Kapsejlads
En Class 40-båd, Letto di Pletto fra Halmstads Segelsällskap  HHS, kom først over målstregen uden for Nordhavnen i Helsingør fredag formiddag. PR-foto: Dorthe Carlsen

Lidt frafald af både i nat i Sjælland Rundt Week - Class 40 først i Anholt Race - Soto 40 fører Sjælland Rundt

Natten har ikke givet stort frafald i de tre sejladser, der udgør Sjælland Rundt Sailing Week. I Sjælland Rundt, bagbord rundt, deltager nu 106 både. Tre udgik lige efter start og yderligere tre i aftes. Soto 40 i front i Køge Bugt. Se video fra start og vinder af Anholt Race.

Af Troels Lykke |

En båd er nået til Vejrø. En anden er på vej. Den tredje er udgået.

I Sjælland Rundt deltager nu 106 både. Ud af de 120 tilmeldte kom otte både ikke til start, tre udgik umiddelbart efter starten torsdag. Endnu tre udgik i aftes.

Modsat sidste år, hvor feltet blev trukket fra hinanden, ligger dette års felt mere eller mindre samlet som en lang slange vest og syd om Sjælland – fra Sjællands Odde til Møn.

62 fods Buksesnedker var i front - nu fører en Soto 40

Den gammel kending, Buksesnedkeren, var i front i Køge Bugt, men en Soto 40 er nu i front efterfulgt og sejler lidt over 6 knob, efterfulgt af Buksesnedkeren med en Swan 42 og HH 42 (Quinta Light) lige efter, viser GPS-tracking.

Lidt bemærkelsesværdigt er det, at flere Spækhuggerne lå godt til omkring Agersø fredag formiddag, fortæller PR-medarbejder Dorthe Carlsen.

Svensk Class 40 først i mål i Anholt Race

Anholt Race er alle 11 startende både på vandet. En Class 40-båd, Letto di Pletto fra Halmstads Segelsällskap  HHS, kom først over målstregen uden for Nordhavnen i Helsingør fredag formiddag. Det blæste 10-11 m/sek. da de rundede Anholt, fortæller den svenske skipper.

Letto di Pletto kom også først i sidste års Anholt Race, der som bekendt er en del af Sjælland Rundt Sailing Week.

Se dronevideo med Letto di Pletto og interview med den svenske skipper

Første båd over streg blev på behørig vis fejret med et glas bobler.

Mens vi venter på, at de første både kommer hjem, kan vi nyde en video fra skippermøde og starterne torsdag.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader