Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskerne kæmper i let vind onsdag med Sehested ved roret på F50eren. Foto: Per Heegaard

Profsejler Katja Salskov-Iversen fortæller om livet på Rockwool-holdet før København-event

TV2 Lorry var onsdag med på vandet og følge Rockwool-holdets træning. Her mødte de den tidligere OL-bronzevinder i 49er, Katja Salskov-Iversen. Fotograf Per Heegaard var også på vandet og følge stjernerne træne i F50er i let vind før start fredag eftermiddag. Fra 3 m/sek. foiler katamaranerne.

Af Troels Lykke |

ROCKWOOL Sail Grand Prix Copenhagen er det fjerde event i tredje sæson af SailGP. Det kommer til at foregå fredag 19.8 og lørdag 20.8 fra klokken 15:30 helt tæt på land ved Oceankaj i Nordhavn.

Her kan tilskuerne få lov at opleve sejlsportens største stjerner folde sig ud på spektakulær vis, når ni rivaliserende landshold mødes på startlinjen.

De regerende mestre fra Australien, ledet af den olympiske guldmedalje-vinder Tom Slingsby, får følgeskab af hold fra Danmark, Frankrig, Storbritannien, Canada, Schweiz, New Zealand, Spanien og USA. Der er fortsat billetter at få fat i via Ticketmaster. 

I partnerskab med ROCKWOOL og Københavns Kommune og med støtte fra Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen ser København frem til værtskabet for de actionfyldte kapsejladser i næste uge, der dagligt siger velkommen til 10.000 glade tilskuere fra hele verden.

”Hovedstaden har lige lagt asfalt til verdens største cykelløb, hvor byen har været fuld af mennesker og fantastisk stemning. Og nu lægger vi vand til verdens mest seværdige kapsejlads, hvor publikum kan følge katamaraner, der suser hen over vandet ud for København. Vi glæder os til at vise, hvad hovedstaden kan som event destination og til at eksponere København fra en maritim vinkel med udgangspunkt i vores havn og dens rene vand. Og ikke mindst glæder vi os til at byde publikum velkommen til København,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

Se TV 2 Lorry-indslag med Rockwool-holdet. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader