Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Skoleskibet Danmark skal sikre unge en uddannelse som ubefaren skibsassistent. Arkivfoto

23-årig omkommet efter tragisk ulykke på Skoleskibet Danmark

Den unge mand var en del af skoleskibets besætning, der i Assens klargjorde skibet til et værftsophold. Manden faldt tyve meter ned fra riggen. Han blev erklæret død få timer efter arbejdsulykken.

Af Sara Sulkjær |

Skoleskibet Danmark var på vej på værft, da den tragiske ulykke indtraf onsdag eftermiddag. Her var den 23-årige mand i færd med at klargøre skibet til et værftsophold på Assens Skibsværft, da han på tragisk vis faldt tyve meter ned fra riggen.

Manden, der er færdiguddannet skibsassistent, landede på dækket, hvorefter han med ambulance blev kørt til Odense Universitetshospital. Onsdag kl. 13.19 blev han erklæret død.

 

Hvordan ulykken kunne ske, er endnu uvist. Ifølge politikommisæren er besætningen tilkoblet en sikkerhedsline, når der arbejdes i 20-meters højde. 

Når et besætningsmedlem bevæger sig fra sted til sted, frakobles linen dog, hvorunder ulykken muligvis kan være opstået.

Ulykken efterforskes i øjeblikket af Fyns Politi, Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen.

Kilde: Fyns Amts Avis

Motor
content-loader
content-loader
content-loader