Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses Buksesnedkeren udfor Snekkersten. De førte i mål fra Taarbæk til Helsingør. Foto: Helsingør Sejlklub

Drama til det sidste men Buksesnedkeren kom først i Sjælland Rundt 2022 efter 30 timer og 56 minutter

Allerede ved starten i Helsingør i torsdags lagde Buksesnedkeren sig hurtigt i spidsen, men blev skarpt forfulgt af de tre noget mindre både Sirena (Swan42), Quinta Light (HH42) og Easy Lover (Soto40). Fra Møn mod mål var der skiftende føringer.

Af Troels Lykke |

Hele vejen fra Møn til målstregen lå fire både, Buksesnedkeren (One Off 62), Sirena (Swan 42), Quinta Light (HH 42) og Easy Lover (Soto 40) og skiftedes til at tage førerpositionen i dette års Sjælland Rundt.

Quinta Light fik rigtig fart i sejlene omkring Møn, alt imens Buskesnedkeren synes at være blevet fanget i et vindhul tættere på land, fortæller Sjælland Rundt til bådpressen.

Derfor strøg Quinta Light forbi Buksesnedkeren, men dramaet fortsatte, da Quinta Light missede en gate ud for Stevns. Det tvang dem til at vige pladsen, hvilket gav Easy Lover mulighed for at overtage føringen.

Buksesnedkeren tog føring ved Taarbæk

Det holdt ikke længe. Sirena med Peter Buhl,halede henover Købe Bugt ind på dem og lagde sig spidsen. En føring, der holdt ind under Øresundsbroen.

Omkring Taarbæk tog Buksesnedkeren med skipper Søren Due Olsen fra Sejlklubben København igen føringen og kom i suveræn stil først over målstregen i Helsingør fredag aften i tiden i 30 timer og 36 minutter.

Den 62 fods træbåd blev dog slået efter DH af løbets vinder Sirena, en Swan 42 fra Rungsted.

Tre både kæmpede om andenplads

Dramaet fortsatte imidlertid for de tre både, Sirena, Quinta Light og Easy Lover. Hele vejen gennem Øresund fulgtes de side om side. Hvem der skulle tage de næste pladser over stregen var åbent til det sidste.

Vinderbåden fra fra Palby Fyn Cup og Classic Fyn Rundt, Quinta Light, KDY-båden fra Vedbæk, kom ind som nummer to. Easy Lover som nummer tre, og Sirena som nummer fire.

Dixi3 (KER 11.3), der tilhører en anden og lettere klasse, kom ind over målstregen som nummer fem efterfulgt af Yrsa (Ylva).

Der sejles fortsat i Sjælland Rundt. Lørdag morgen kan man se, at en Elan 31, Sagitta 35 og andre både ligger ved Ven, viser GPS-tracking.

Se resultatlisten.

Flere billeder og videoer: www.facebook.com/sjaellandrundt

Motor
content-loader
content-loader
content-loader