Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Man kan nu prøve en Linjett 39. PR-foto
Kort Nyt

Linjett 39 kan prøvesejles i den svenske skærgård

Linjett 39 blev lanceret i sommeren 2021 og er allerede blevet en succes med ti solgte både. I april kommer svenskerne med en demobåd og byder kunder til en prøvesejlads i Norrtälje, der ligger lige nord for Stockholm.

 

Af Troels Lykke |

I Linjett 39 lagde man i udviklingsprocessen stor vægt på at skabe løsninger, der forenkler håndtering af båden. Alle skøder, fald og trimlinjer løber under dækkets ryg og ned til rorsmanden.

Det betyder, at båden lettere kan sejles af en eller to personer, og at der er mindre rod i cockpittet.

Hver Linjett er unik

Linjett 39, der bygges i Norrtälje, tilbyder samtidig en stor sprayhood til beskyttet tursejlads.

- Ingen enkelt båd, vi producerer, er identisk med en tidligere – bygningen af ​​en Linjett starter først, når en kunde afgiver en ordre og bestemmer specifikationen for deres drømmebåd, fra dækslayout og elektronisk udstyr til den indvendige finish.

- Vores kunder opfordres til at følge hele produktionsprocessen fra konfiguration til levering, forklarer CEO Markus Gustafsson fra Linjett Yachts.

Værftet producerer ligeledes en Linjett 34 og 43.

Pris for Linjett 39

Basisbåden, som er veludstyret, er på 4.360.000 SEK inkl. moms.

For 4,7 millioner SEK kan du gøre en båd klar til sejlads, men hvis den er klar til ferien, ender du med omkring 5 millioner SEK, forklarer Markus Gustafsson til minbaad.dk.

Ønsker du to stk. bovpropel, Volvo Penta-motor på samme joystick, Li-ion batterier, ankerspil for og bag, elektriske spil, 230W solceller, kulfiber mast mm. så vil det være over SEK 6 mio, hvilket svarer til 4,35 mio. kr.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader