Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Førerløs havnebus sejler nu i Aalborg - styres med kunstig intelligens

Mere end tre års arbejde ligger bag den førerløse færge Greenhopper, som fredag af sig selv sejlede over Limfjorden. Via fire kameraer og otte infrarøde kameraer oven på færgen samt en masse kunstig intelligens kunne færgen selv sejle store dele af turen over Limfjorden.

Af Troels Lykke |

Det var svært at give kaptajnen skylden for en hård eller bumlet tur over Limfjorden for flere særligt inviterede gæster fredag formiddag, da de som første passagerer fik mulighed for at sejle med Danmarks første førerløse færge.

Greenhopper hedder den lille grønne båd, der mest af alt ligner et stort drivhus. Den tog fredag en historisk tur fra Aalborg til Nørresundby. Turen over Limfjorden er i sig ikke historisk, men turen foregik delvist med styring fra kunstig intelligens, og det er første gang i Danmark.

Fjordbussen er fortsat en prototype, men fredag kunne forskerne og ingeniørerne bag den førerløse og klimaneutrale færge vise, at det de har arbejdet på i tre og et halvt år rent faktisk virker.

Via fire kameraer og otte infrarøde kameraer oven på færgen samt en masse kunstig intelligens kunne færgen selv sejle store dele af turen over Limfjorden.

Kan endnu ikke tages i brug

ShippingLab er blandt andre nogle af dem, der har været med til at sørge for, at færgen i dag kunne tage sin jomfrusejlads. Af projektdirektøren blev skibet kaldt et vigtigt teknologisk skib, der kan bygges videre på.

Shippinglap forklarer

Shippinglap, fortæller på deres hjemmeside om projektet:

Den nye fjordbus GreenHopper er en milepæl for brug af autonomi til søs er nået.

Med prøvesejladsen på det nye, topmoderne fartøj sættes der punktum for et spændende forløb i ShippingLab, som har afsøgt muligheden for ubemandet færgedrift i lighed med den københavnske metro, hvor man ofte møder en venlig medarbejder på perronen, men hvor selve toget kører førerløst.

For teknologisk er vi nu nået så langt, at man sagtens kunne forestille sig noget tilsvarende på udvalgte danske indenrigsfærgeruter. Det vil sige førerløse, men ikke besætningsløse skibe, hvor man fx får tjekket sin billet, men skibet sejles fra et kontrolrum på land, der kan håndtere flere forskellige ruter samtidig.

Denne vision har den nye, lille eldrevne færge, som efter planen skal sejle mellem Aalborg og Nørresundby, været prøveballon på. For det er ikke helt ukompliceret at vinke farvel til kaptajnen.

Én ting er de tekniske muligheder, noget andet er tryghed, sikkerhed og andre udfordringer på vejen mod autonom færgedrift. Dette har man arbejdet fokuseret med i det store tværgående, maritime udviklingssamarbejde ShippingLab.

Bruges til mindre øer i fremtiden

Og selv om der stadig ikke er givet første tilladelse til autonom sejlads i Danmark, og der foreløbigt er krav om mandskab ombord, så rummer projektet store perspektiver. GreenHopper kan sejle førerløst, teknologien er sikker, og når der bliver givet grønt lys, tager vandtransport en stort skridt frem.

For eksempel vil mange danske småøer kunne have stor gavn af en langt mere fleksibel færgebetjening, hvor man bestille en overfart efter behov, og på længere sigt rummer disse autonome skibe også et stort eksportpotentiale. At kunne komme til eller fra en ø fx ved akut opstået sygdom, kan være af stor betydning for mange lokalsamfund i hele verden.

Men der er også andre spændende perspektiver, fastslår professor Mogens Blanke fra DTU, som har stået i spidsen for udviklingen af den autonome teknologi til GreenHoppers styresystem:

”Teknologien vil få betydning for Det Blå Danmark og kunne videreudvikles af partnerne i projektet samt andre danske virksomheder, og den autonome teknologi bidrager også til udviklingen på internationalt plan. Når vi taler sikkerhed, er det et væsentlig bidrag, at vi nu kan styrke situationsfortolkningen af, hvordan både ens eget og andre skibe forventes at ville manøvrere. Vi bidrager med effektive metoder til beregning af, hvordan ens eget skib skal navigere for at undgå risici. Derudover samkøres data fra skibets forskellige sensorer, herunder kameraer, søkort, radar- og satellitsignaler for at undgå forstyrrelser fra enkelte kilder,” siger Mogens Blanke.

Projektet i ShippingLab har udover DTU haft deltagelse af Logimatic Engineering, Danelec Marine, Tuco Marine, Wärtsilä, SIMAC og Aalborg Havn. Sammen har parterne har fokus på fire hovedemner: teknologi, regler & lovgivning, uddannelse & kompetencer samt den bagvedliggende forretningsmodel, der ikke kun handler om økonomi, men også om den merværdi nye, højautomatiserede færger kan skabe.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader