Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Et cool sejlerpar fik i dag en oplevelse for livet da de sejlede F50ere med over 30 knob i København. Mary vandt over Frederik. Foto: John Buckle for SailGP
Kapsejlads
Mary slår akkurat Frederik i sejladsen lørdagens sejladser, hvor new zealænderne vandt mens Sehested var i finalen og tog 3. plads. Foto: Peter Brøgger

Cool Mary slår Frederik i VIP-ræs - Sehested tog bronze i SailGP København

H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary lørdag vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. I dag var der Danmark mod Australien. H.K.H. Kronprins Frederik mod H.K.H. Kronprinsesse Mary. New Zealand vandt i København, danske Rockwool tog bronze.

Af Troels Lykke |

Sehested og det danske Rockwoo-hold havde en fantastisk lørdag udfor Terminal 1 i Nordhavn. Her kom de i finalen, hvor de tog en 3. plads efter de blev hooket i starten af kiwierne, der vandt finalen. 

Danmark er på vej til at være et top-3-hold og viste verdensklasse i det fantastiske SailGP-stævne med 10.000 tilskuere. Og i dag var der vind og god stemning.

Læs interview og se video senere. Og nu til den royale reportage:-) sendt frem af Rockwoolholdets gigantiske PR-team, vi kan dog afsløre at Kronprinsen storsmilede på kajen her i københavn, trods et tab til Mary:

Danmark mod Australien - Mary gjorde det

De to stolte sejlsportsnationer var for nylig i direkte duel i finaleløbet ved det seneste SailGP-event i Plymouth. Lørdag var det så tilfældet igen - omend under lidt mindre alvorlige omstændigheder - som optakt til den altafgørende finale-løbsdag ved Sail Grand Prix i Nordhavn. 

Den danske skipper Nicolai Sehested og hans Denmark Sail Grand Prix team præsenteret af ROCKWOOL havde Kronprins Frederik ombord, mens Kronprinsesse Mary var ombord på den australske båd anført af skipper Tom Slingsby, som har vundet de to første SailGP-sæsoner og fører den igangværende tredje sæson.

Efter et meget tæt løb, hvor Kronprinsparret i hver deres F50-katamaran kom op på 75 km/t, blev det som så mange gange før i SailGP den australske båd, som krydsede målstregen først. Dermed løb Kronprinsesse Mary altså med sejren i ræset mod sin mand på Øresund. 

København er det fjerde ud af de 11 ikoniske steder, som udgør løbskalenderen i SailGP Sæson 3. Saint-Tropez i Frankrig er næste stop, inden flåden af F50-katamaraner besøger Cádiz, Dubai, Singapore, Sydney, Christchurch og til sidst San Francisco i maj 2023.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader