Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sir Russell Coutts gav fredag i København en forklaring om F50eren på Rockwool-basen til den sejlende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Foto: John Buckle for SailGP
Kapsejlads
Sehesteds danske SailGP-hold blev trukket forbi tilskuerne fredag i København. Foto: Bob Martin for SailGP
Kapsejlads
Kapsejlads
Rockwool Denmark Sail Grand Prix - Copenhagen - 18, August 2022. Photo: Mogens Hansen/Sailings.pics
Kapsejlads
Rockwool Denmark Sail Grand Prix - Copenhagen - 18, August 2022. Photo: Mogens Hansen/Sailings.pics
Kapsejlads
Rockwool Denmark Sail Grand Prix - Copenhagen - 18, August 2022. Photo: Mogens Hansen/Sailings.pics

SailGP klar igen i dag - mere vind i sigte i København - kronprinseparret fik rundvisning

- Jeg er virkelig ked af, at vinden udeblev fredag, for vi har ventet på den her dag i lang tid,” siger F50-skipper Nicolai Sehested, der dog ser frem til sejlads i dag, lørdag. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde vejen forbi Rockwools tech base. Se også Brøgger og Hansen-fotos.

Af Troels Lykke |

Dannebrog vajede, og tusindvis af fans var fredag mødt op i Nordhavn for at støtte hjemmeholdet, men fordi vejrforholdene mildt sagt ikke var optimale, kunne løbet ikke blive afviklet i hovedstaden. 

“Jeg vil bare gerne sige tak til alle de fans, som kom for at se os i dag og fik os til at smile over hele ansigtet på trods af vejret,” siger Nicolai Sehested, der er skipper på det danske ROCKWOOL-hold. 

Vinden kan man ikke kontrollere

“Desværre er det sådan, det er med sejlads. Selv på højeste niveau er er vejret bare den eneste ting, man ikke kan kontrollere. Det sker også i andre sportsgrene, at regn og dårligt vejr er skyld i udsættelser og aflysninger. Jeg er virkelig ked af, at det skete, og det er skuffende, for vi har ventet på den her dag i lang tid,” siger Nicolai Sehested og tilføjer:

“Det eneste, vi kan gøre, er at forblive positive og taknemmelige, og så skal vi ud og give den gas lørdag. Forholdene ser meget bedre ud lørdag, og vi kommer til at kunne give danskerne et rigtigt show.”

På trods af de kedelige omstændigheder formåede Sehested og resten af SailGP-flåden at underholde de mange fans med ‘fly-bys’ og andre aktiviteter, der fremviste F50’erne i fuldt flor. 

Løbet starter lørdag, når de otte landshold dyste mod hinanden - tættere på land end noget andet event i SailGP-løbskalenderen. Ben Ainslies britiske SailGP-hold er blevet tvunget at trække sig fra løbet på grund de skader, som båden pådrog sig ved et uheld under træningen torsdag. 

Kronprinsen var der også

Dagen i Nordhavn startede bedre, end den sluttede. Den røde løber var nemlig rullet ud fredag formiddag, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Her blev kronprinseparret vist rundt på tech-basen og mødte både det danske og det australske hold. 

København er det fjerde ud af de 11 steder, som udgør løbskalenderen i SailGP Sæson 3. Saint-Tropez i Frankrig er næste stop, inden flåden af F50-katamaraner besøger Cádiz, Dubai, Singapore, Sydney, Christchurch og til sidst San Francisco i maj 2023.  

Lørdagens løb starter klokken 15.30 ud for Oceankaj i København og sendes live på TV2s hovedkanal. 

SAILGP SÆSON 3: SAMLET STILLING (efter tre events) 

1 // Australien  // 29 point   

2 // Storbritannien // 24 point 

3 // New Zealand // 22 point

4 // Canada // 22 point

5 // Danmark // 20 point 

6 // Frankrig // 15 point

7 // USA // 13 point

8 // Spanien // 8 point 

9 // Schweiz // 7 point

Se fotos af Peter Brøgger fra fredagens forsøg på sejlads:

Motor
content-loader
content-loader
content-loader