Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Verdens nummer fire og dansk mester i OK-jolle, Jens Eckardt, sejler i Svendborg, hvor der er 15 aktive sejlere. Der findes også centre i bl.a. Hellerup, Middelfart, Køge, Nyborg og Herslev Strand. Foto: Robert Deaves
Kapsejlads
Verdens nummer fire og dansk mester i OK-jolle, Jens Eckardt, sejler i Svendborg, hvor der er 15 aktive sejlere. Der findes også centre i bl.a. Hellerup, Middelfart og Herslev Strand. Foto: Robert Deaves

Der bygges OK-joller som aldrig før

Både i Danmark og i udlandet bliver det bygget OK-joller som aldrig før. De sidste tre år, er der bygget flere joller end på noget tidspunkt siden 1980’erne, fortæller ny OK-jolle pr-mand, Jesper Sommer fra Hellerup Sejlklub. Prøv en OK-jolle men det kan være vanedannende.

Af Troels Lykke |

I Danmark er der også voksende flåder af joller i flere byer se her; Dansk OK-jolle klub (okjolle.dk).

Advarsel - Prøv en OK-jolle og det kan være vanedannende

OK-jolle klubben råder over 4 OK-joller, der stilles gratis til rådighed for nye potentielle sejler i klassen. Lige nu ligger der klubjoller i Furesøen, Køge, Herslev og Nyborg.

På dette link Dansk OK-jolle klub kan du se hvem du kan aftale nærmere med om en prøvetur. Du vil få støtte og vejledning i tilrigning og der vil være nogen med på vandet, som kan guide og hjælpe.  

- Hvis ikke der er en jolle i nærheden af dig, så tag fat i en af de lokale . Ofte kan de arrangere en prøvetur i en af medlemmernes jolle. Du kan også tage fat i en fra bestyrelsen, hvis du har spørgsmål, fortæller den nye OK-jolle pr-mand, Jesper Sommer, til minbaad.dk.

Og ifølge OK-klubben bygges der nye OK-joller som aldrig før, en ny sejlklar koster lidt over 100.000, alene jollen når der op af, som ses på dette link til den danske Strandberg-jolle, der bygges på Sjælland.

En hurtig brugt kan dog fås til under 50.000 kroner.

Ny Bestyrelse

På generalforsamlingen der - traditionen tro – blev afholdt i forbindelse med årets DM i Korsør, blev der valgt ny bestyrelse.

I år var der flere, som næsten ikke skulle presses, for at stille op. Det betød valg af Frank Holm som formand, Jesper Strandberg som kasser, Jesper Andersen som bestyrelsesmedlem samt Jesper Sommer som sekretær (Rollerne blev fordelt på et efterfølgende bestyrelsemøde).

Bestyrelsen vil primært arbejde for at bevare dynamikken i den Danske OK-jolle klub. Det vil ske gennem to ting (som ikke er revolutionerende):

  1. Et passende antal årlige stævner – ud fra tanken, hellere lidt færre stævner med mange deltagere end omvendt.
  2. Kommunikation til medlemmerne og den øvrige sejlerverden.

Er sæsonen snart slut?

- Sæsonen går på held for mange sejlere. Mens mange der sejler større både holder vinterpause, oplever vi i OK-klassen stor tilslutning til vintersejlads flere steder. Så du behøver ikke vente til foråret med at prøve en OK-jolle, forklarer Jesper Sommer.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader