Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Vær opmærksom på fralandsvind og brug appen ”SejlSikkert”, der viser vindforholdene lige dér, hvor du er, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd. Arkivfoto: Troels Lykke

17 Stand Up Paddles drev væk fra Hornbæk Strand på én dag

Livredderne på Hornbæk Strand havde onsdag i det varme vejr meget travlt med folk på SUP’s, der endte med at have brug for hjælp. Typisk er der tre mennesker på det samme bræt med en padel. Det er en vanvittig dårlig idé, siger livredder.

 

Af Troels Lykke |

John Mogensen, der både er livredder og livredderchef for Den Nordsjællandske Kystlivreddertjeneste personlige personligt redde folk på SUP’s ind til land igen hele 17 gange i løbet af onsdagen.

Det fortæller han til TV 2 Lorry. (se tv-indslag)

- I dag har jeg haft mange opgaver med Stand Up Paddles. Der er næsten ingen vind ved land, men når man kommer fri af klitterne og skranterne, er der, så jeg har faktisk hevet 17 ind, der var på vej til havs, siger John Mogensen.

Aktionerne skete både på Hornbæk Strand og nabostranden.

- Typisk er der tre mennesker på det samme bræt med en padel. Det er en vanvittig dårlig idé, uddyber han.

Kilde. TV 2 Lorry

Kom godt i gang med SUP

  • Tag et introduktionskursus og lær de basale teknikker
  • Hav svømmefærdighederne i orden – og hvis du har børn med på vandet, så sørg også for, at de er habile svømmere
  • Klæd dig på efter vandets temperatur – god våddragt holder dig varm
  • Tag svømmevest i klare farver på og brug en leash (sikkerhedsline) om din ankel, så du ikke mister dit board
  • Vær opmærksom på fralandsvind og brug appen ”SejlSikkert”, der viser vindforholdene lige dér, hvor du er
  • SUP gerne flere sammen, så I kan passe på hinanden
  • Fortæl pårørende, at du tager ud
  • Hav en mobil i et vandtæt etui med i lommen til nødsituationer
  • Download ”SejlSikkert Alarm” appen og track din tur

Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

Motor
content-loader
content-loader
content-loader