Sejlerskole for kvinder: Lær at tage skipperrollen på dig
Nu har sejlerskolen eksisteret i otte måneder og har efterhånden haft mange hold igennem. Cille Rosentoft taler igen med stifter Line Willum Petersen om, hvorfor der er brug for en sejlerskole for kvinder. Læs også om et par råd til mændene.
I foråret startede sejlerskolen op med sit første hold. Siden da har der været mange kvinder ved roret og der er uddelt mange certifikater efter endt kursus.
Sejlerskolen er skabt for at invitere og tilskynde kvinder til at opkvalificere sig indenfor sejlads, sætte sig ind i teorien, lære at sejle og for at opfordre kvinderne til at turde at tage roret mindst hver anden gang.
- Jeg vil gerne skubbe til kvinderne, så de får mere lyst til at tage roret og deltage på lige fod i sejladsen - også efter endt kursus. Det er faktisk det vigtigste, de kan få ud af at være kursist hos mig! forklarer Line om Sejlerhjertes vigtige mission.
Der har været fjorten hold igennem, fordelt på både duelighedsteori, praktisk sejlads og yachtskipper af tredje grad, og sejlerskolen begynder stille og roligt at finde sin plads i en sejlerverden med mange forskellige tilbud. Tilbagemeldingerne fra kvinderne er positive og Line er i høj grad blevet bekræftet i, at en sejlerskole for kvinder har sin berettigelse.
- Tilmeldingerne og de efterfølgende evalueringer taler et tydeligt sprog, siger Line og fortsætter: Der er brug for konceptet, hvor viden, erfaring og begejstringen for sejlads formidles videre, kvinde til kvinde.
Derfor er der behov for en sejlerskole for kvinder
Lines ønske om at stifte en sejlerskole for kvinder opstod af en observation om, at kvinder ofte lod deres mænd tage roret og gjorde sig selv til passiv medsejler ombord på båden.
Det blev kvinderne der tog sig af børnene og praktiske opgaver ombord - og det vil Line gerne ændre på, for så går man jo glip af det sjove ved sejlads. Hun peger på en tendens, som er blevet bekræftet i hendes møde med de mange kvinder på sejlerskolen:
- Jeg synes jeg ser en tendens: Mange af de kvinder jeg har på især praktisk sejladskursus er helt almindelige tursejlere, som sejler sammen med deres mand. Men de har svært ved at få plads til at udvikle sig som sejlere, forklarer Line og fortsætter: Ikke fordi deres mand ikke vil give dem mulighed, eller under dem de fede aha-oplevelser, men ofte har mændene altså lidt svært ved at afgive kontrollen og lade deres kone/kæreste komme til. Og kvinderne selv er for dårlige til at insistere på at lære, og så ender de med at sidde passivt og se til, smøre madder og blive utrygge. Mange kvinder tager sjældent roret i andet end magsvejr, de trimmer ikke sejl, laver ikke havnemanøvrer og de planlægger ikke ruten i detaljer.
Det bliver ifølge Line til en uheldig udvikling, der efterhånden bliver svær at ændre på. Fordi rollerne er slået fast ombord og der skal meget til at ændre på dem.
- Deres mand er ofte en mere erfaren sejler - fordi han øver sig! - og derfor er det bare blevet ham, som gør det hele. Han ved jo lige hvordan, og han er hurtig og når at trimme sejlet før hun ser, at det er begyndt at blafre lidt. Eller han kan godt lide, at båden sejler hurtigt, og overser hendes anstrengte ansigtsudtryk når båden krænger over i et vindpust, for han ved jo at det bare er et pust og at båden retter sig op igen om lidt. Men hvis hun ikke har fornemmelse for bådens bevægelser og sejlenes trimning, så ved hun heller ikke, hvad der gør at båden lægger sig lidt ned, at det er okay og at det er en del af den måde en sejlbåd bevæger sig gennem vandet på. Den slags skal man jo først lære og erfare, og det gør man altså bedst ved selv at være aktiv og få lov at prøve sig frem, forklarer Line.
Derfor har Line bygget sin undervisning op omkring at øve og afprøve. Hvis der skal ændres ved rollerne ombord, skal kvinderne turde at gøre sig sine egne erfaringer, øve sig og efterhånden tage skipperrollen på sig, lige så naturligt som deres mænd gør.
Lines undervisning handler meget om at give kvinderne selvtillid og opfordrer til at være lidt mere ambitiøs med, hvad det er kursisten gerne vil have ud af at sejle: Tryghed, glæde, viden, selvtillid fx.
Et par råd til mændene
Men mændene kan ifølge hende også være med til at bidrage til en positiv udvikling.
- Hvis jeg skulle give et par råd til mænd, der gerne vil dele sejlglæden: tilskynd, ros og lad være med at tage over. Hav tålmodighed - du var også selv ny i sejlads en gang. Kvinder er ikke langsommere til at lære, men vi kan godt være lidt forsigtige og det er let at opgive, hvis der står en og tripper for at tage over.
De råd er hermed givet videre.
Nogen at spejle sig i
En sejlerskole for kvinder kan for nogen virke som et skridt i den forkerte retning. I en tid hvor vi taler om ligestilling og gerne vil behandles ens, hvorfor skal vi så lave sejlerskoler udelukkende for kvinder? Det skal vi ifølge Line, fordi der er behov for positiv særbehandling og et rum, hvor kvinder kan spejle sig i ligesindede og få lov at rejse sig fra de der madder og være aktive ombord. Stille dumme spørgsmål, grine med hinanden og vokse med rollen.
- Det kan være svært at tage læring til sig fra sin mand (eller sine børn); nogle gange skal der en anden formidler til, og også gerne nogle andre, ligeværdige kvinder man kan spejle sig i, forklarer Line og fortsætter: Nogen der ligner en selv, opfordrer og skubber bagpå og er rollemodeller. Læringskurven er stejl: når man selv finder ud af hvordan man får båden til at sejle, gå i stå, hvorfor den krænger og nu selv har kontrol over båden, så kommer trygheden og de vigtige, personlige sejre, og så vokser selvtilliden og glæden ved sejlads enormt.
- Men der sker meget for tiden, hvor initiativer som Women On Water og verdensklasse sejlere som Anne-Marie Rindom inspirerer os alle sammen, og jeg ser faktisk flere og flere kvindelige skippere rundt omkring i de danske havne. Det glæder jo virkelig mit sejlerhjerte, slutter Line Willum Petersen med et smil.
Du kan læse mere om sejlerskolen “Sejlerhjerte” her: