Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
L23 vinderne fra Faaborg. Foto: Kenneth Bøggild
Kapsejlads
L23 vinderne fra Faaborg. Foto: Kenneth Bøggild
Kapsejlads
Kapsejlads
Foto: Jan Christiansen
Kapsejlads
Foto: Jan Christiansen

Faaborg-brødre Hinz generobrer titlen som L23-danmarksmestre i Vallensbæk - 11 både deltog

Faaborg Sejlklubs Sune Hinz, Kaare Hinz og Søren Nielsen kunne i weekenden generobre titlen som Danmarksmestre i L23 med ”Ophelia”. 806ere og H-både var også i Vallensbæk i weekenden, smart at samle klasserne i et stævne, når der kun var 32 tilmeldte.

Af Troels Lykke |

Sidste år var Faaborg Sejlklub selv værter for DM, da måtte de afgive deres Danmarksmester-titel og endte med en sølvmedalje.

- I år var der afholdelse af DM i Vallensbæk, det samme sted, de tre for første gang vandt titlen som Danmarksmestre i 2019, så alle sejl var sat ind på at gentage succesen fra dengang, fortæller Dina Snedker fra Faaborg Sejlklub i en mail til minbaad.dk.

Efter to dages sejladser med både, regn, sol og masser af vind – er danmarksmestrene så for tredje gang, atter at finde i Faaborg Sejlklub med sejlerne Sune Hinz, Kaare Hinz og Søren Nielsen. Der deltog 11 L23ere 

Sølv gik til Mike Jensen fra Silkeborg Sejlklub og Nils Mogensen fra Sundby Sejlforening tog bronze, viser resultatlisten.

Tre klasser på besøg i Vallensbæk

Vallensbæk Sejlklub var i weekenden værter for H-båds ligastævne, L23 DS-DM og 806 klassemesterskaberne. 32 både var tilmeldt.

I H-båd vandt Claus Høj Jensen, mens 806-klassen, der kun havde 5 både med, blev vundet af Søren Meinertsen fra Vallensbæk.

Se flere billeder af L23-sejlerne

Motor
content-loader
content-loader
content-loader