Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bornholmslinjen bad Søfartsstyrelsen om lov til at sejle uden gps, men den tilladelse kunne man ikke få. Det er nemlig ikke tilladt at forlade havnen uden gps, når der er passagerer om bord. Foto: Bornholmslinjen

Bornholmslinjens GPS-system gik ned, da to lastbiler havde GPS-jammere

Hurtigfærgen Express 1 kunne ikke forlade Rønne, fordi færgens GPS-systemer, der er udstyret med tredobbelt backup, alle gik ned. DA to østeuropæiske lastbiler blev taget af færgen, fungerede alle GPS-systemer igen.

Af Troels Lykke |

Gentagne forsøg på at få GPS-systemet op at køre igen mislykkedes, og Søfartsstyrelsen sagde nej til at lade færgen sejle uden GPS, fordi der var passagerer om bord.

Derfor var rederiet nødt til at aflyse afgangen kl 10.30, mens jagten på at rette fejlen fortsatte.

En førstegangsoplevelse

Mistanken faldt på, at der måtte være en GPS-jammer ombord. En mistanke, der blev rettet mod to østeuropæiske lastbiler, der befandt sig på vogndækket.

Lastbilerne blev taget af færgen igen, og pludselig fungerede alle GPS-systemerne atter.

- Vi har aldrig prøvet sådan noget før, fortæller Jesper Maack, informationschef i Bornholslinjen, til Bornholms Tidende.

Kilde: Bornholms Tidende

Motor
content-loader
content-loader
content-loader