Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Princess 37 sank på ni meter vand på Sydfyn - to om bord blev reddet, men båden er færdig. Foto: Søren Andersen

Codan fik hævet Princess 37 på Sydfyn - se billedserie

Ud for kysten ved Åbyskov lå motorbåden Madonna af mærket Princess 37 på havets bund ni meter under havoverfladen, efter den forliste i onsdags, hvor ingen personer kom til skade. Bjærgningsarbejdet koster cirka 200.000-250.000 kroner, skriver Fyns Amts Avis.

Af Troels Lykke |

Vandentreprenørfirmaet DBB Dredging blevet tilkaldt af forsikringsselskabet Codan for at bjærge motorbåden. En opgave, der startede mandag formiddag klokken 9. Det fortalte direktør i selskabet Stefan Andreasen, som lå i en motorbåd og overværede graveflåden og dykkerne fra Hanstholm arbejde.

Da avisen sejlede ud klokken 10 sammen med fritidsdykker Søren Andersen, lå graveflåden bomstille i  vandet stabiliseret af to stor jernpæle, som stod på havbunden.

På det tidspunkt var det stadig svært at spå om, hvor lang tid det ville tage at hæve båden.

- Det kan tage alt fra fem timer til en gang i morgen, lød det fra Stefan Andreasen, der vurderede, at bjærgningsarbejdet nok vil koste 200.000-250.000 kroner, siger han til Fyns Amts Avis. (se video og billeder)'

Efter halvanden time gav det et brøl fra graveren, da den begyndte at hæve motorbåden. Pludselig kunne man ane noget hvidt i vandoverfladen, da sollyset gav genskær fra skroget. Kort tid efter brød det øverste dæk overfladen efter at have ligget på bunden i fem dage.

Dele skal sælges - kan ikke blive båd igen

Efter den 37 fod motorbåd Madonna var oppe af vandet, kunne den transporteres til Walsteds Bådeværft på Thurø. Herefter vil man forsøge at sælge, det der kan sælges, for det vil være for dyrt og tidskrævende at lave den.

Kilde. Fyns Amts Avis

Motor
content-loader
content-loader
content-loader