Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der er risiko for forhøjet vandstande flere steder i landet. Arkivfoto

Sådan sikrer du båden på land og vand inden weekendens storm

En historisk storm har kurs mod Danmark. De frivillige søreddere i København giver derfor vigtige forholdsregler til sejlerne, inden stormvejret går i land.

Af Sara Sulkjær |

Malik er på vej. En kraftig storm, der ifølge TV 2 kan blive historisk

- Lørdag vil vi opleve en masse blæst, og søndag vil vi kunne opleve, at vandstanden stiger stort set alle steder i indre dansk farvande, fortæller de frivillige reddere hos Dansk Søredningsselskabs station i København, der derfor deler en række gode råd med landets sejlere:

Gode råd i vandet

• Tjek fortøjningerne. Tovværket skal træk-aflastes enten med et ”gummikødben” eller evt. en fjedre. Tovværk, der strækkes til det yderste, går i stykker

• Sæt en ekstra slap fortøjning på som reserve

• Sæt aldrig fortøjningerne fast på broen lige frem for båden. De skal gå godt ud til siderne

• Tag højde for forhøjet eller lav vandstand. Din båd skal kunne svaje lidt Uden at ramme andre

Gode råd på land

• Fjern alt, som vinden kan "gribe" fat i

•  Tjek, at båden står forsvarligt i stativet

•  Hvis du anvender presenning, så sørg for at der vælges en så tung som muligt

• Fastgør ikke en presenning i bådstativet. Den bliver som et sejl, og kan både løfte presenning, stativ og båd med sig. Hold den i stedet på plads med vandfyldte dunke eller andet tungt, som ikke kan skade skroget, således at skulle det ske, så flyver presseningen af i stedet for at løfte eller vælte hele båden

Kilde: DSRS København

Motor
content-loader
content-loader
content-loader