Skarp Lærke Buhl-Hansen slutter med IQ Foil sølv i Kiel
Kvindernes IQ Foil-finale var en af de medal race-sejladser, som ikke lykkedes at få gennemført i Kielerugen. Men da Lærke Buhl-Hansen i sejladser sluttede på en samlet 2. plads, sikrede hun sig derfor sølvet i kvindernes windsurf. Rask og Precht i 49er tabte dyre fem pladser i finalen.
Aarhus-sejler Lærke Buhl Hansen fra landsholdet viser lovende takter med sølv i Kvindernes IQ Foil i Kiel i stævne, hvor hun præsterede to førstepladser i kvalifikationssejladserne
I herrernes 49er-felt gik Frederik Rask og Jakob Precht ind i finalen på en samlet 2. plads, fortæller Dansk Sejlunion på landsholdets facebook-side.
Tung medal race kostede top tre
Duoen fra hhv. Skovshoved og Aarhus fik en forrygende start og lå i front på første opkryds. Men forholdene var tricky og svære at læse, og de blev bl.a. fanget i et vindhul, der sendte dem bagerst i feltet.
Helt vildt ærgerligt ovenpå en ellers særdeles flot præstation i ugens løb. Rask og Precht slutter derfor Kielerugen på en samlet 7. plads.
I 49erFX-feltet lykkedes det desværre ikke de meget talentfulde søstrene Schmidt fra Aarhus at få en optimal start. De sluttede sidste i Medal Race og går ud af stævnet med samlet 10. plads.
Munch på 10. plads i ILCA 6
Den anden Aarhus-sejler Anna Munch, der fornylig kvalificerede sig til VM i Texas, sejlede også finale i Kiel i ILCA 6. Hun blev 7'er i Medal Race og slutter derfor på en samlet 10. plads.
Niklas Lillelund var også i aktion i herrernes IQ Foil-finale. Han slutter stævnet som samlet 8'er.
På Nacra 17-banen gik starten på Medal Race i allersidste minut inden en aflysning ville blive sat i værk. Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov sluttede finalen som 9'er, hvilket bragte dem på en samlet 10. plads.
EM i Aarhus for 49er, 49erFX og Nacra 17
Nu gælder det EM for 49er, 49erFX og Nacra 17 på hjemmebane i Aarhus fra den 5.-10. juli.








