Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fem danske, to svenske og ét tysk team var inviteret til matchrace i weekenden. Foto: Kongelig Dansk Yachtklub Match Race

Efter 10 år er Rasmus Viltoft tilbage ved rorpinden med overlegen sejr i Grade 4 Match Race

Tre nationer dystede lørdag og søndag på korte og intense baner foran Skovshoved. Sejler Rasmus Viltoft gjorde fornemt comeback med sejre i samtlige fleets og i finalen. Gast måtte på hospitalet med en brækket finger.

Af Sara Sulkjær |

Det er ti år siden, at Rasmus Viltoft sidst stod ved rorpinden. Dengang blev det til en titel som Danmarks bedste - en titel, som sejleren i den grad levede op til under weekendens match race-stævne i Skovshoved. 

Her formåede Viltoft med en stærk besætning bestående af tidligere verdensmester i match race, Philip Guhle, den professionelle sejler Felix Jacobsen og Christian LeBlanc Thilsted, der har sejlet som taktiker på Team Viltoft siden 2000, at krydse mållinjen som de første i samtlige fleets.

Fornemme tendenser, der fortsatte i finalen, hvor holdet kunne løfte hænderne i vejret som vindere af KDY's forårsregatta.

Finalesejren tog besætningen med en stand-in ombord, da Felix Jacobsen under stævnet var blevet bragt til Gentofte Hospital med en brækket finger - en sejr, som teamet derfor valgte at tilskrive den skadede sejler.

To bådtyper

Fire mænd eller fem kvinder var i alt tilladt ombord på bådene hos de i alt otte teams, der i Skovshoved blev mødt af et atypisk setup:

- Normalt sejles der alene i de velkendte DS37 Match Racere. Denne weekend bød på et miks, hvor også J/80 skulle sejles gennem weekenden, forklarer Bjarne Patuel Nielsen, der sammen med match race-styregruppen stod i spidsen for stævnet.

- Der var to af hver bådtype, som alle fik sejlet i. Dette krævede omstillingsparathed, teknisk snilde og boathandling på højt plan, uddyber stævnelederen i en pressemeddelelse.

Matchrace rykker

Når blandt andet Danish Open Grade 2 i juni samt september måneds DM i Matchrace skydes i gang, bliver det dog med alle seks DS37'ere klar med spritnye master og sejl. 

Flere nye tiltag er desuden i støbeskeen, således at 2022-kalendderen med ti planlagte matchrace-stævner udvides med et par ekstra events med særligt fokus på Female Match Race og Champions of Match Race Regatta.

- Matchrace er stærkt på vej tilbage mod årtusindeskiftets storhedstider, og KDY har fuld fokus på at opnå samme store niveau, lover Bjarne Patuel Nielsen.

Weekendens resultat:

1: Rasmus Viltoft
2: Liros, Sverige
3: Widex Team Ølholm

Motor
content-loader
content-loader
content-loader