Mærsk-skib taber 90 containere i Stillehavet - heraf seks med lithium-ion-batterier
Det Mærsk-opererede fragtskib M/V Dyros har ud for Japan mistet 90 containere i det nordlige Stillehav, hvoraf ni var fyldt med lithium-ion-batterier.
Det var i en storm 1.200 sømil ud for Japans kyst i sidste uge, at fragtskibet fra Mærsk, M/V Dyros, ikke længere kunne holde sin last. Rederiet melder om ikke mindre end 90 bortkomne containere, hvoraf de ni skal være fyldt med miljøvenlige lithium-ion-batterier.
Derudover skal yderligere hundrede containere være styrtet sammen på dækket. Det har ikke været muligt at sige præcist, hvor det skete.
Efterforskning venter
Skibet var på vej fra Yantian i Kina til Seattle i Washington, da stormen blev for svær at håndtere med de markante bølgehøjder på 4-6 meter.
M/V Dyros var dog i stand til at fortsætte sin rejse mod destinationen, og der er ikke rapporteret om skader.
- Besætnings-, skibs- og operationssikkerhed er af yderste vigtighed, og vi arbejder tæt sammen med skibskaptajnerne, og vi ser dette som en meget alvorlig hændelse, der vil blive nøje undersøgt for at minimere risikoen for lignende hændelser i fremtiden, skriver Mærsk i en udtalelse.