Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
DSRS fra Norge har i år indkøbt en Viking Norsafe rib båd på 9-10 meter med glasfiberskrog og fendere rundt om, og den er langt mere egnet til at tackle bølgerne. PR-foto

Dansk Søredningsselskab fik særlig stærk redningsbåd Viking Norsafe RIB til Køge Bugt

Vi ved godt det skete tidligere på sommeren, men vi bringer alligevel den vigtige nyhed fra Køge Lystbådehavn. Det er nemlig blevet mere sikkert at sejle i Køge Bugt efter ny redningsbåd, der er givet med hjælp fra Trygfonden og Orient’s fond.

Af Troels Lykke |

Køge Bugt er ofte udfordrende for både sejlere og redningsmandskab, idet farvandet kan byde på udfordrende bølgeforhold.

Derfor har DSRS’ redningsstation i Køge længe ønsket sig at få opgraderet deres båd, så de både kan komme hurtigere frem til en nødstedt sejler – men også gøre det under endnu mere sikre forhold end hidtil.

StationslederHenrik Petersen forklarer til Dansk Søredningstjenestes hjemmeside:

”Vi har med de specielle bølgeforhold i Køge Bugt længe ønsket os en opgradering af vores redningsbåd, fordi det kræver en special bygget båd, når havet viser tænder. Det er nu lykkedes, idet DSRS fra Norge har indkøbt en Viking Norsafe rib båd på 9-10 meter med glasfiberskrog og fendere rundt om, og den er langt mere egnet til at tackle bølgerne."

Han fortæller videre.

"Det betyder, at vi nu kan gå ud i hårdere vejr, hvis det er nødvendigt. Båden er købt i Norge, og den er nu fuldt operationsklar, selvom vi hen over vinteren agter at optimere den endnu mere, så vi frivillige eksempelvis kan sidde i læ mens vi er på vej ud for at hjælpe. Båden er udstyret med to massive Mercury Verado motorer, så vi føler os nu virkelig godt klædt på til kommende indsatser,” siger stationslederen Henrik Petersen, der samtidig sender en venlig tanke til sponsorerne bag den nyindkøbte båd, nemlig Trygfonden og Orient’s fond.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader