Gå til hoved-indhold
Udstyr
Samarbejdet mellem Trendmark og ZIP-IT Agency skal bringe Sebagos beklædning på hylderne i flere danske butikker. Foto: Sebago

Agent Mads Bruun-Larsen skal bringe Sebago tilbage i de rette butikker

Ambitionerne er høje, når Mads Bruun-Larsen med ZIP-IT Agency til april bliver dansk agent for Sebago. Til august åbner nyt showroom i Bella Centret.

Af Sara Sulkjær |

Det er med begejstring i stemmen, at Trendmark introducerer ZIP-IT Agency som ny Sebago-agent i Danmark.

Fra 1. april bliver det således Mads Bruun-Larsen, ejer af ZIP-IT Agency, der får til ansvar at supportere det danske marked og skabe og opretholde kontakten med såvel nye som gamle kunder.

Et fuldent agentur

Siden august har ZIP-IT Agency stået for salget af Sebago-sko i Danmark. Et samarbejde, der nu udvides til at omfatte hele Sebagos tøjafdeling.

I forvejen repræsenterer den danske agent flere internationale brands, men ejeren Mads Bruun-Larsen har altid haft en forkærlighed for Sebago. 

- Med Sebago Clothing ombord fuldender vi sortimentet i agenturet. Sammen har vi ambitioner om at bringe Sebago tilbage, hvor det hører hjemme - i de rette butikker, som har en kærlighed for det unikke brand, understreger Mads Bruun-Larsen i en pressemeddelelse.

Rykker til Bella Centret

Et showroom i Silkeborg gør det allerede nu muligt at kigge nærmere på produkterne.

En mulighed, der også står åben for københavnerne, når virksomheden den 1. august åbner et nyt, komplet Sebago-showroom i Bella Centeret:

- Her vil vi være klar til at vise den nye linje for Sebago med den nye SS23-kollektion, som skal bane vejen for en positiv fremtid for Sebago, påpeger Mads Bruun-Larsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader