Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Er der nogen der kender ejermanden, så giv endelig besked, den ligger der stadig i dag, står der i opslaget fra Dansk Søredningsselskab i Rudkøbing. Foto: DSRS Rudkøbing
Kort Nyt
Foto: DSRS i Rudkøbing

Pæn, lille sejlbåd drevet på Langeland - ejeren efterlyses - nu er ejeren fundet

Er der nogen der kender ejermanden, så giv endelig besked, den ligger der stadig i dag, skrev Dansk Søredningsselskab i Rudkøbing for få dage siden. De tør ikke fjerne den, for så er det redningstjenestens forsikring, der skal dække. Ejeren er fundet opdateret 2.5.23.

Af Troels Lykke |

Hvordan det er drevet derind og hvem ejermanden er, står endnu i det uvisse.

Sikkert er det dog, at en sejlbåd siden onsdag eftermiddag i slutningen af april 2023 har ligget strandet cirka 300 meter syd for Strandby på vestsiden af Langeland (ved Tranekær), og at Dansk Søredningsselskab  har sendt en efterlysning ud i håbet på at finde bådens indehaver.

Det fremgår af DSRS Rudkøbings Facebookside:

- Er der nogen der kender ejermanden, så giv endelig besked, den ligger der stadig i dag, står der i opslaget, hvor det også fremgår, at politiet er underrettet og vil fremlyse båden.

Overfor Fyns Amts Avis forklarer Jørgen Rosenfeldt, stationsleder ved DSRS i Rudkøbing, at han forestiller sig, at båden har været fortøjret i nærheden, men at vinden kan have medvirket til, at den har revet sig løs og drevet i land.

Søredningsselskabet kan ikke gøre noget i øjeblikket, da det er deres forsikring, der skal dække under bjærgning, hvis der er hul i båden.

Kilde. Fyns Amts Avis

Motor
content-loader
content-loader
content-loader