Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kielerugen med en tysk sejr, mens Jesper Armbrust tog sølv og Søren Dulong Andreasen tog bronze.

Kielerugen tog tysker i Contender - var det podiet til VM, der i dag starter i Kerteminde med 120 tilmeldte?

Storfavoritten, tyskeren Max Billerbeck vinder Kieler Woche for contender før VM, der starter i dag i Kerteminde. De to andre podiepladser gik den dobbelte europamester Jesper Armbrust fra Aabenraa på en andenplads, mens bronze gik til Søren Dulong Andreasen fra Hellerup

Af Jon Møgelhøj, formand Danish Contender Association |

Med kun en uge til VM blev formet for verdenseliten pudset af til Kieler Woche, hvor to danskere endte på podiet. 48 sejlere var i Kiel til et stævne med vind i den lette ende.

Vinder af stævnet blev lokale Max Billerbeck. VM-vinderen fra 2019 har virkelig vist storform op til VM, og må nok tælles som den helt store favorit til den VM-titel, som er på spil, når VM starter i dag søndag i Kerteminde.

De to andre podiepladser gik til danskerne. Den dobbelte europamester Jesper Armbrust fra Aabenraa tog en andenplads, og bronze gik til Søren Dulong Andreasen fra Hellerup som også i VM-optakten har vundet det åbne hollandske mesterskab.

Begge må også tælles blandt VM-favoritterne sammen med den forsvarende mester, australske Mark Bulka, som dog ”kun” blev nr. 6 i Kiel. Dels er han klart hurtigst i blæsevejr, og så blev en tyvstart også dyr for den store australier.

I dag starter VM i Kerteminde. Der er 120 tilmeldte – heraf 17 danskere. Langtidsvejrudsigten lover umiddelbart lidt mere vind end det lette og varme sommervejr, der prægede Kieler Woche i år.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader