Gå til hoved-indhold
Havne
Mindst to år må sejlerne vente på en bådplads her i Svendborg Havn. Arkivfoto: Troels Lykke

Minbaad.dk undersøger: Der er få ledige havnepladser på Fyn - se hvilke her

Minbaad.dk har tidligere bragt artikler om det store problem med manglende bådpladser i de danske lystbådehavne. Derfor har vi nu kontaktet syv havne på Fyn for at undersøge, hvor det i øjeblikket er muligt at få plads.

Af Anna Brinch |

Minbaad.dk har taget kontakt til syv havne rundt om på Fyn for at spørge ind til ledigheden i deres havne. Se deres svar her: 

Svendborg Havn - venteliste i to år

Der er minimum to års venteliste. Havnen har i foråret 2023 omkring 300 borgere på venteliste til en plads i Svendborg Havn og i disse år omkring 15-20 opsigelser om året. Der er derfor to år til fem års ventetid på en bådplads. Det koster 255 kr. at skrive sig op samt et årsgebyr på 105 kr. (2023-priser). 

På havnens hjemmeside fortælles, at jo større båden er, desto længere er ventetiden. Kun bådejere med folkeregisteradresse i Svendborg Kommune kan opnå bådplads eller komme på venteliste til havne og broer administreret af Svendborg Havn, Færge- og Sundfart. 

Faaborg Havn - få ledige pladser

På havnens hjemmeside skrives følgende: Vi har lige nu få ledige bådpladser, men der er venteliste til alle størrelser pånær de helt store pladser. Der bliver opsagt mellem 20-30 pladser om året. Det koster 150 kr. årligt at stå på vores venteliste. 

Alle kan få en bådplads i Faaborg Havn.

Agernæs Havn - ledige pladser

I et opkald til havnekontoret kan de oplyse, at Agernæs Havn altid har flere ledige pladser. Der er stor udskiftning og kun venteliste på de store pladser.

Middelfart Lystbådehavn -venteliste

Her har de en venteliste med omkring 5-10 ventende i hver bådstørrelse. Det koster 300 kr. at skrive sig op, og derefter er der et årligt gebyr på 100 kr. 

Kerteminde Havn - ledige pladser til store både

Pladserne i Kerteminde Marina er efterspurgt, og der kan være ventetid, alt efter hvilken pladsstørrelse samt placering der søges.

Der er en kort venteliste til både under ti meter, mens der er ledige pladser på både på 11-12 meter og op. Der er fin udskiftning i havnen, og det står absolut ikke stille. 

Odense Havn (Odense Sejlklub) - 1 plads

Der kræves medlemskab af klubben for at få bådplads i den del af havnen, som Odense Sejlklub råder over. I et opkald med havne- og pladsudvalgsformanden kan han fortælle, at der den 28. september er en enkelt ledig plads. 

Det årlige kontingent for at være med i sejlklubben er på 900 kr. 

Nyborg Havn - ledige pladser

De ledige bådpladser er hele tiden variable, men havnen har mindre bådpladser ledige, faktisk omkring 35 stk. Det gælder både, som er i disse størrelser: 8-10 x 2-2,3 meter.

Der er dog en venteliste på 36 sejlere, men det er til specifikke pladser og til større både. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader