Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Som besøgende kan du selv prøve at finde din position og finde vejen hjem. Du kan også navigere, som man gjorde i 1700-tallet.

Særudstillingen "Navigation og verdensbilleder" genopstår på M/S Museet for Søfart

Særudstillingen "Navigation og verdensbilleder" kan igen ses på M/S Museet for Søfart i Helsingør efter en længere pause. Udstillingen omhandler navigationens historie og kunsten at finde vej til søs.

 

Af Anna Brinch |

Særudstillingen "Navigation og verdensbilleder" åbnede 1. april og kan ses frem til september 2025. Den fortæller om navigationshistorien gennem mere end 500 år, helt fra starten med håndtegnede søkort, sekstanter og indtil nu hvor GPS også har vundet sin plads på skibene.  

Hvad går udstillingen ud på?

"Udstillingen fortæller om søfartens kernestof på en legende og poetisk måde, hvor alle kan være med. Navigation er læren om at finde vej over havet, og uden det ville nutidens transport af mennesker, handel og shipping af varer fra den ene del af verden til den anden ikke kunne lade sig gøre. "Navigation og verdensbilleder" gør os klogere på de vilkår, sømænd har sejlet under, men kan også inspirere til eksistentielle tanker. Vi opbygger allesammen færdigheder i at finde vores vej - i livet, verden og på havet," siger Sarah Giersing, udstillingschef på M/S Museet for Søfart.

Har været savnet 

Som besøgende på udstillingen kan man prøve at finde sin position, navigere, som man gjorde i 1700-tallet eller se de håndtegnede søkort fra dengang, hvor man også tegnede søuhyrer med på kortet. Det var en af museets mest populære udstillinger før det lukkede som sidenhen var savnet af mange, derfor genåbner udstillingen “Navigation og verdensbilleder”!

Motor
content-loader
content-loader
content-loader