Høj Jensen havde super onsdag ved VM i H-båd med to førstepladser - Bertelsen sat ud af guldkampen efter disk
Vil Aarhus-sejler slå Høj Jensen ved VM?, skrev vi forleden. Svaret er nej, for den danske mester Anders Bertelsen blev disket af tysker i en styrbord-bagbord-situation, selvom Bertelsen havde situationen på video. VM slutter fredag. I dag sejles tre sejladser. Se Peter Brøgger fotos fra alperne.
Det er tæt i toppen ved VM i H-båd på Gardasøen, hvor 51 både lige nu kæmper. Der er flere danskere i top ti med Claus Hovgaard, Morten Scheel Nielsen og Mads Korsgaard.
Mest iøjenfaldne er dog den 52-årige 10 dobbelte verdensmester Claus Høj Jensen, der sejler med Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andreasen.
De havde en super onsdag i alperne, efter de satte to første- og en tredjeplads i mål. De er nu, efter seks sejladser, på en andenplads, efter den tidligere America's Cup-sejler Flavio Favini fra Italien.
- Claus er bare stabil, siger Gitte Busch, formand for H-bådsklubben.
Claus Høj Jensen er i øvrigt også tidligere verdensmester i Yngling og Drage.
Bertelsens VM-guld forduftede med disk
Være går det fra den danske mester Anders Bertelsen, der blev disket af en tysk sejler i anden sejlads. Den var dyr og siden har Bertelsen sat en 20. og 22. plads ind ved VM, bl.a. Og så bliver man ikke verdensmester i H-båd, kan vi godt afsløre.
Anders Bertelsen blev disket for en styrbord-bagbord situation, og selvom Bertelsen kunne fremvise video optaget fra sin båd, så afviste juryen den danske båd, der dermed disket af en tysk konkurrent.
I morgen fredag slutter VM.
Resultater ved VM i H-båd på Gardasøen - se flere fotos af Peter Brøgger